Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1485617_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 14. januar 2015
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke sociale og psykiske konsekvenser det
normalt antages at have for børn, hvis disse udleveres til samvær gennem en
tvangsmæssigt gennemført fogedforretning.”
Efter retsplejelovens § 536, stk. 1, tvangsfuldbyrdes domme og kendelser om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær samt retsforlig, afgørelser og
aftaler, der kan fuldbyrdes efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, efter reglerne i § 537. Det
samme gælder anmodninger om udlevering af et barn til forældremyndighedsin-
dehaveren eller bopælsforælderen efter § 596, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 536, stk. 2, kan de i § 536, stk. 1, nævnte domme, ken-
delser, retsforlig, afgørelser, aftaler og anmodninger fuldbyrdes ved anvendelse
af tvangsbøder eller umiddelbar magt. Fuldbyrdelse ved umiddelbar magt fore-
går typisk ved en udkørende fogedforretning.
Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved
udsættes for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Retsplejelovens § 537 indeholder herudover en række bestemmelser om foged-
rettens behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af ovennævnte afgørelser,
aftaler m.v. Efter stk. 1 kan fogedretten tilkalde en repræsentant fra kommunen
til at varetage barnets interesser under sagen. Fogedretten kan efter omstæn-
dighederne give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller
samværets udøvelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal efter retsplejeloven §
537, stk. 2, under en samtale have mulighed for at give udtryk for sine egne
synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale med
barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant fra kommu-
nen.
Skal der anvendes umiddelbar magt, skal der efter stk. 4 deltage en børnesag-
kyndig og en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser,
medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Den kommunale
repræsentant deltager således som barnets interessevaretager, og den sagkyn-
dige kan bistå fogedretten ved vurderingen af, om fuldbyrdelsen vil udsætte
barnets sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens §
536, stk. 6.
Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår, at det vurderes at være trauma-
tiserende for et barn at blive transporteret til en forælder under fysisk magtan-
vendelse af fremmede personer, og at der derfor, når der er tale om direkte
magtanvendelse, bør være en børnesagkyndig og en repræsentant for kommu-
nen til stede af hensyn til barnet. Anvendelsen af umiddelbar magt skal som
udgangspunkt kun finde sted, når fogedrettens øvrige reaktionsmuligheder er
udtømte.
Jeg kan oplyse, at fogeden i praksis først vil forsøge at mægle forlig mellem for-
ældrene. Lykkes dette ikke, vil fogeden forsøge med tvangsbøder, enten i form
af løbende bøder eller i form af en enkelt bøde for hvert samvær, hvor udleve-
ring nægtes. Først når det viser sig, at tvangsbøder ikke virker, vil der blive tale
om anvendelse af umiddelbar magt. Dette kan f.eks. ske, når barnet gentagne
gange ikke er blevet udleveret, når barnet holdes skjult, eller når det er tydeligt,
at tvangsbøder ikke vil medføre, at barnet udleveres.
Jeg kan ikke herudover udtale mig generelt om, hvilke sociale og psykiske kon-
sekvenser det må antages at have for børn, hvis de udleveres til samvær gennem
en tvangsmæssig gennemført fogedforretning.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard