Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 28. februar 2015
”Ministeren bedes oplyse, hvor lang ventetid der er for at komme til samtale på
et af de tre regionale centre for voksne med senfølger af seksuelle overgreb.”
Med henblik på besvarelsen af spørgsmålet har Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold anmodet om bidrag fra Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen oplyser følgende:
”Ved satspuljeaftalen for 2012 blev der oprettet tre regionale rådgivnings- og
behandlingscentre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i hhv. Kø-
benhavn, Center for Seksuelt Misbrugte (CSM) Øst, Aarhus CSM Midt Nord, og
Odense, CSM Syd. Centrene er baseret på lønnet og frivilligt personale og tilby-
der ydelser som professionel psykologbehandling, professionel socialrådgivning,
værestedsfunktion og frivillig rådgivning.
Der er i øjeblikket ventetid til at opstarte et behandlingsforløb i de tre regionale
centre. Ventetiden varierer mellem centrene, da de er særskilte enheder med
forskellig behandlingskapacitet og historik.
Socialstyrelsen har fået oplyst den aktuelle ventetid i de tre centre af lederne, der
beregner ventetiden på baggrund af deres egne opgørelser. I CSM Øst er vente-
tiden ca. 6 mdr., i CSM Midt Nord er ventetiden ca. 6 mdr., og i CSM Syd er ven-
tetiden ca. 26 mdr.”