Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1502053_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 28. februar 2015
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange personer, der skønnes at have været udsat
for seksuelle overgreb som barn eller ung, og hvor mange af disse, der menes at
udvikle senfølger af disse overgreb, samt hvilke former for senfølger der
konstateres”
Med henblik på besvarelsen af spørgsmålet har Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold anmodet om bidrag fra Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen oplyser følgende:
”Der er et mørketal ved opgørelse af hvor mange personer, der har været udsat
for seksuelle overgreb. Der er derfor udfordringer ved at skønne antallet af børn,
som er udsat for seksuelle overgreb samt at kunne følge udviklingen i omfang
og over tid.
Socialstyrelsen estimerer omfanget på baggrund af registerdata fra Danmarks
Statistik over ofre for anmeldte seksualforbrydelser. De anvendte registre er ba-
seret på data fra Politiets sagsstyringssystem (POLSAS) og deres registrering af
ofre for sædelighedsforbrydelser. Offerstatistikken anvendes, fordi registerdata
er de mest valide opgørelser til at give et skøn over antal af børn og unge udsat
for seksuelle overgreb. Baseret på eksisterende viden om overgreb, må det dog
forventes, at en del af de børn og unge, som udsættes for overgreb i barndom-
men, ikke får fortalt om overgrebet før i den tidlige eller sene voksenalder, hvor-
for de ikke vil optræde i offerstatistikkerne for de 0-19 årige.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502053_0002.png
2
Tabel 1 nedenfor viser det samlede antal ofre for seksualforbrydelser mellem 0-
19 år, og tabel 2 viser deres aldersmæssige fordeling. Tabel 2 viser, at omkring
halvdelen af ofrene er mellem 10-14 år, når de registreres i politiets database. I
perioden fra 2001 til 2013 ses en stigning i andelen af registrerede ofre under 9
år på ca. fire pct., mens andelen af ofre mellem 15-19 år falder med fem pct. i
samme periode.
1226
1694
1783
1835
1771
1586
1622
1567
1423
1595
1550
1564
1516
3,18
2,77
4,82
4,25
3,33
3,47
4,99
3,89
4,50
6,02
16,88
16,59
20,42
18,91
17,39
21,25
17,69
16,91
16,16
17,87
46,17
45,81
47,67
49,37
51,33
46,22
46,55
49,39
50,81
47,77
33,77
34,83
27,09
27,47
27,95
29,07
30,76
29,80
28,53
28,34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502053_0003.png
3
4,84
4,54
5,08
4,29
17,94
18,67
19,59
18,22
45,61
47,31
47,36
47,84
31,61
29,48
27,97
29,64
Det kan endvidere oplyses, at Socialstyrelsen estimerer, at andelen, der udvikler
senfølger som voksne efter at have været udsat for seksuelle overgreb, er 60-80
pct. Estimatet er foretaget på baggrund af internationale undersøgelser, men der
er ikke entydige undersøgelser eller enighed blandt forskere om, hvordan ande-
len kan beregnes.
I forhold til hvilke former for senfølger, der kan konstateres, kan Socialstyrelsen
oplyse, at senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen ikke kan karakterise-
res ved en bestemt diagnose eller et bestemt syndrom. De er derimod kendeteg-
net ved en lang række sociale og psykiske vanskeligheder (hvor nogle diagnoser
synes at optræde oftere end andre). Personer, der lider af senfølger, fremtræder
derfor heller ikke som en ensartet gruppe med klare kendetegn.
Blandt de hyppigst forekommende senfølger kan nævnes posttraumatisk stress-
forstyrrelse (PTSD), angst og depression. Ved siden af disse kan nævnes lavt
selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende,
suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Forskning
viser, at personer med udtalt posttraumatisk stress har problemer med at gen-
nemføre uddannelsesforløb og med at fastholde beskæftigelse (eksempelvis pga.
koncentrationsproblemer).”
Manu Sareen
/ Lise Stidsen Vandahl