Folketingets Socialudvalg
9. januar 2015
”Hvordan ser ministeren på det problem, at mennesker med vidtgående handicap
mister dækningen af de udgifter, der er en specifik følge af funktionsnedsættel-
sen, når de fylder 65 år - de såkaldte merudgifter? Mener ministeren, at denne
praksis er i overensstemmelse med de konventioner om ligestilling, som Dan-
mark har underskrevet og ratificeret? Her tænkes specielt på Den Europæiske
Menneskeretskonvention, EMRK, om ligestilling - ud fra et fokus på alder og
handicap; og FN`s Handicapkonvention, om retten til ligestilling for mennesker
med funktionsnedsættelser i alle aldre.”
En borger, der før folkepensionsalderen har modtaget merudgiftsydelse efter
servicelovens § 100, har ved overgang til folkepension mulighed for at søge om
hjælp til afhjælpning af funktionsnedsættelsen efter andre regler i den sociale
lovgivning.
Der skal således ifølge ministeriets vejledning på området i forbindelse med
overgang til folkepension foretages en grundig vejledning af borgeren, hvor
borgerens situation samlet tages op til vurdering. Det gælder både med hensyn
til borgerens fremtidige økonomiske situation og behovet for kompenserende
ydelser
Det vil i den forbindelse være relevant at vurdere, om borgeren er berettiget til
de relevante ydelser efter serviceloven, herunder personlig og praktisk hjælp i
hjemmet m.v., hjælpemidler, forbrugsgoder eller boligindretning efter servicelo-
ven eller helbredstillæg. De kan også ydes et personligt tillæg efter lov om social
pension.
For så vidt angår helbredstillæg og personligt tillæg bemærkes, at et bredt flertal
i Folketinget har besluttet, at tillæg til folkepensionen skal forbeholdes de øko-