Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1483729_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 7. januar 2015
Vil ministeren redegøre for reglerne omkring børnepenge i forbindelse med en
sag, hvor to børn bliver bortført af deres far, hvorefter kommunen ikke vil udbe-
tale børnepenge til moren, jf. artikel i Ekstra Bladet den 9. december 2014:
"KRÆVER: Politikere: Det er hjerteløst"?
I spørgsmålet angives det, at kommunen ikke vil udbetale børnepenge til mode-
ren. Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at kompetencen til at træffe
afgørelser om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt bør-
ne- og ungeydelse nu ligger hos Udbetaling Danmark, hvor Ankestyrelsen er
klagemyndighed. Før 1. oktober 2012 lå kompetencen hos henholdsvis kommu-
nerne og Det Sociale Nævn. Det er således ikke længere op til kommunen at af-
gøre, om betingelserne for børnetilskud og børne- og ungeydelse er opfyldt.
Jeg stiller mig derfor uforstående overfor den beskrivelse, der er af sagsforløbet i
forskellige avisartikler, da det fremgår, at ydelsen skulle være stoppet af en
kommune i august 2014 – dvs. efter at administrationen er overgået til Udbeta-
ling Danmark.
Jeg kan oplyse, at det er en betingelse for udbetaling af børnetilskud, at barnet
faktisk opholder sig her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Tilsvarende er retten til børne- og unge-
ydelse betinget af, at barnet faktisk opholder sig i her i landet, jf. § 2, nr. 2, i lov
om børne- og ungeydelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Tidligere var det en betingelse for retten til børnetilskud og børnefamilieydelse
(nugældende børne- og ungeydelse), at barnet havde hjemsted her i landet. Be-
tingelsen er ved lov nr. 1166 af 19. december 2003 ændret til en betingelse om
ophold her i landet. Ved lov nr. 1411 af 27. december 2008 er betingelsen
skærpet til en betingelse om faktisk ophold her i landet.
Betingelsen om ophold frem for hjemsted blev indsat for at gøre det klart, at
børnetilskud og børnefamilieydelse ikke kan udbetales, når et barn sendes til
genopdragelse i dets oprindelige hjemland.
Hvis barnet opholder sig kortvarigt i udlandet, kan der dog fortsat udbetales
børnetilskud og børne- og ungeydelse, jf. § 5, stk. 3, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og § 2, nr. 2, i lov om børne- og unge-
ydelse. Denne bestemmelse blev netop indsat i loven for at tydeliggøre undta-
gelsen fra kravet om ophold her i landet ved kortvarige udlandsophold, jf. skri-
velse nr. 11060 af 22. december 2008.
Under de tidligere gældende regler med betingelsen om hjemsted her i landet
har Ankestyrelsen i afgørelse B-2-99 (historisk) om børnetilskud ved bortførelsen
af børn lagt til grund, at ”der i almindelighed var en formodning for, at et barn,
der ulovligt var fjernet fra hjemmet her i landet, kun var midlertidig fjernet”. Det
fremgår endvidere af afgørelsen, at når der ikke er konkrete oplysninger, der
taler for, at opholdet er varigt, er der en formodning for, at barnets ophold i
udlandet i en periode på op til 6 måneder vil være af midlertidig karakter. Om
end Ankestyrelsens afgørelse er historisk, så er de grundlæggende vurderinger,
der skal foretages ved udbetaling af børnetilskud i forbindelse med børnebortfø-
relser, de samme.
Udbetaling Danmark oplyser om deres praksis, at de i henhold til lovgivningen
på området og Ankestyrelsens afgørelse B-2-99 foretager en konkret og indivi-
duel vurdering af oplysningerne i hver enkelt sag, men at de som udgangspunkt
vurderer, at et bortført barns ophold i udlandet har midlertidig karakter i en pe-
riode efter bortførelsen. Det er derfor ikke Udbetaling Danmarks vurdering, at
ydelserne skal stoppes, så snart et barn bliver bortført.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen