Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1439942_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 22. december 2014
”Vil ministeren redegøre for, om behov for bil efter servicelovens § 114 også
indbefatter behov for kørsel til og fra skiftende arbejdssteder og/eller kørsel i
arbejdstiden, eller om bilen i så fald skal betragtes som et arbejdsredskab, og
om det derfor kan forekomme, at en borger skal udsættes for at søge bevilling af
to forskellige biler fra hvert sit regelsæt, når bevilling af én bil vil være tilstræk-
keligt?”
Et af de overordnede principper i udmøntningen af handicappolitikken er sektor-
ansvaret. Det indebærer blandt andet, at den sektor, der er ansvarlig for en ydel-
se, også er ansvarlig for, at den er tilgængelig for mennesker med handicap.
Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet vedrører kørsel i arbejdsti-
den. Som følge af princippet om sektoransvar hører kørsel i arbejdstiden som
udgangspunkt under Beskæftigelsesministeriet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet har
oplyst, at det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100, at der
med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse
eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig
virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og
mindre arbejdspladsindretninger.
Det er en betingelse for at give tilskud, at tilskuddet er af afgørende betydning
for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller redskabet eller ar-
bejdspladsindretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i
arbejdsevnen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
For så vidt angår personer, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, kan
jobcenteret efter § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats give hjælp til ar-
bejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige
kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fast-
holde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at ar-
bejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågælden-
des begrænsninger i arbejdsevnen. Det er en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begræns-
ninger i arbejdsevnen.
Efter servicelovens § 114 er der under visse betingelser mulighed for at opnå
støtte til køb af bil. Kørselsbehovet i arbejdstiden vil efter ministeriets opfattelse
ikke i sig selv kunne berettige til støtte til køb af bil, hvis en ikke handicappet
person også vil have behov for bil til at udføre arbejdet.
Der kan henvises til Ankestyrelsens principafgørelse C32-02, hvor Ankestyrelsen
fandt, at en ansøger med lårbensamputation ikke var berettiget til støtte til køb
af bil på erhvervsmæssigt grundlag. Ansøgeren arbejdede som sælger med et
kørselsbehov på ca. 30.000 km årligt på skiftende arbejdssteder. Begrundelsen
for afgørelsen var, at en person uden handicap ligeledes ville have behov for bil
for at udføre et sælgerjob i lønnet erhverv med et tilsvarende stort kørselsbehov
i forbindelse med arbejde på skiftende arbejdssteder. Det var således ikke funk-
tionsnedsættelsen, der gjorde, at en bil var nødvendig, men arbejdets særlige
karakter. Ankestyrelsen vurderede samtidig, at ansøger opfyldte de helbreds-
mæssige betingelser for støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag, særligt
begrundet i skånehensyn over for amputationsstumpen.
Det fremgår af vejledning nr. 6 til serviceloven (om hjælpemidler, biler, boligind-
retning m.v.), at hvis en bil er et nødvendigt led i arbejdets udførelse, vil en
eventuel indretning af den bil, som arbejdsgiver eller en selvstændig erhvervs-
drivende stiller til rådighed, skulle behandles efter Beskæftigelsesministeriets
regelsæt.
Formålet med bilstøtte efter serviceloven er ikke, at borgeren bruger bilen til
kørsel i arbejdstiden. Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Soci-
ale Forholds opfattelse, at en borger, der har opnået støtte til køb af bil efter
servicelovens § 114, kan vælge at køre i den i arbejdstiden i forbindelse med sit
arbejde, men at denne anvendelse kan aktualisere fx skatteretlige aspekter og
spørgsmål om arbejdsgiveransvar. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at en
bil, der er finansieret med støtte efter servicelovens § 114, ikke er at betragte
som et arbejdsredskab.
Det kan derfor forekomme, at der skal søges støtte efter hver sit regelsæt.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen