Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 22. december 2014
”Vil ministeren redegøre for, om der er en modstrid mellem formuleringen i ser-
vicelovens § 114,"vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde
uden brug af bil" og formuleringen i bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter
servicelovens § 3, stk. 1, nr. 1, "til og fra et arbejde", samt i øvrigt hvordan be-
grebet skal forstås, og hvorfor der er anvendt to forskellige udtryk?”
Der er flere betingelser, der skal være opfyldt, for at en borger med varigt nedsat
funktionsevne kan visiteres til støtte til køb af bil. En af disse betingelser er væ-
sentlighedskriteriet, som beskriver kravene til sammenhængen mellem borge-
rens funktionsnedsættelse og det deraf affødte behov for bilstøtte. Formulerin-
gen i servicelovens § 114, stk. 1, nr. 1 ”vanskeliggør muligheden for at opnå
eller fastholde et arbejde uden brug af bil" relaterer sig til dette væsentligheds-
kriterium.
Det er tillige en betingelse for støtte til køb af bil, at borgeren har et kørselsbe-
hov. Der er fastsat regler herom i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om bilstøtte, hvor
det fremgår, at der skal være behov for kørsel:
1) til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og
eventuelle families forsørgelse,
2) til og fra en uddannelse eller
3) der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgerens funktionsnedsættel-
se.
Hvor servicelovens § 114, stk. 1, nr. 1, således beskriver væsentlighedskriteriet,
regulerer § 3, stk. 1, hvad der skal lægges vægt på i vurderingen af, om borge-
ren har et kørselsbehov. Der er således ikke modstrid mellem formuleringerne i