Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1439938_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 22. december 2014
”Vil ministeren oplyse, om hjælp efter servicelovens § 83 til en familie, der har et
barn med handicap, midlertidigt vil kunne ændres til hjælp efter servicelovens §
41 (kontant betaling af hjælpere i form af aflastning), eventuelt som en midlerti-
dig forhøjelse af allerede bevilget hjælp efter servicelovens § 41, når familien
rejser på ferie i udlandet, hvortil hjælp efter § 83 ikke kan medtages, jf. ud-
landsbekendtgørelsen, mens hjælp efter § 41 kan medtages?”
Bestemmelsen i servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet
m.v. (hjemmehjælp) har til formål at yde borgeren personlig og praktisk bistand i
hjemmet, mens bestemmelsen i servicelovens § 41 om dækning af nødvendige
merudgifter har til formål at kompensere for de merudgifter, der er forbundet
med funktionsnedsættelse/indgribende lidelse hos et barn under 18 år. Endvide-
re er § 41 subsidiær til anden hjælp efter serviceloven, herunder også til person-
lig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., i de tilfælde, hvor det samme hjælpebehov
kan dækkes efter begge bestemmelser.
Under henvisning til såvel de forskellige formål med personlig og praktisk hjælp
i hjemmet m.v. og hjælp til dækning af merudgifter som til merudgiftsydelsens
subsidiære karakter vurderes det ikke muligt midlertidigt at ændre personlig og
praktisk hjælp i hjemmet m.v. til hjælp til dækning af merudgifter, heller ikke
under en ferie i udlandet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Om personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. og midlertidige udlandsophold,
herunder ferier, henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 103 (SOU
alm. del).
I forhold til familier, der i dagligdagen modtager hjælp efter servicelovens § 41
til dækning af merudgifter, kan det desuden oplyses, at disse familier efter ud-
landsbekendtgørelsen har ret til at medtage merudgiftsydelsen under et midler-
tidigt udlandsophold, herunder en ferie. Desuden kan kommunen i særlige til-
fælde efter en konkret vurdering yde dækning af ekstra omkostninger, som er
forbundet med kortvarige udlandsferier. Ifølge praksis fra Ankestyrelsen er det
en forudsætning herfor, at dækning af de ekstra omkostninger er særligt påkræ-
vet eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af ferien.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen