Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1439940_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 22. december 2014
”Vil ministeren redegøre for, efter hvilke bestemmelser det er muligt for en fami-
lie at medtage hjælpen under ferie i udlandet, når et barn er i respirationsbe-
handling for regionens regning og samtidig modtager praktisk hjælp efter ser-
vicelovens § 83 for kommunens regning med en udgiftsfordeling på 50/50 mel-
lem region og kommune, eller om en sådan familie er afskåret fra nogen sinde at
rejse på ferie i udlandet?”
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse vedrørende muligheden for, at borgere, herunder børn, der
modtager respirationsbehandling efter sundhedslovens § 79, stk. 1, kan rejse på
ferie i udlandet. Ministeriet vurderer, at en borger kan tage hjælpere til respirati-
onsbehandling med på et ophold uden for hjemmet, og at lønudgiften hertil i så
fald kan blive betalt af sygehusvæsenet i samme omfang, som hvis behandlingen
foregik i borgerens hjem.
Vedrørende personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. (hjemmehjælp) efter
servicelovens § 83 kan det oplyses, at udlandsbekendtgørelsen ikke giver borge-
ren ret til at medtage denne type hjælp til udlandet. Dette gælder også i de til-
fælde, hvor hjælpen gives til et barn efter servicelovens § 44, jf. § 83.
Hjemmehjælp er karakteriseret ved, at personlig hjælp og pleje, hjælp eller støt-
te til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice gives i borgerens
hjem uanset boligform. Hjælp efter servicelovens § 83 gives dermed efter sit
formål til borgeren i dennes hjem, hvilket er baggrunden for, at denne type
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
hjælp ikke kan medtages under et midlertidigt ophold i udlandet, herunder også
en ferie.
Det følger imidlertid af EF-forordning nr. 883/04 om koordination af social sik-
ring, at naturalydelser ved sygdom, herunder hjælp efter servicelovens § 83, skal
tildeles i opholdslandet, men til udgift for den kompetente stat. Det vil typisk
sige den pågældendes sædvanlige opholdsland. Dette betyder, at en borger,
uanset at det ikke er muligt at medtage hjælp efter servicelovens § 83 til udlan-
det efter dansk ret, ville kunne få tildelt den pågældende ydelse i et andet EU-
/EØS-land under forudsætning af, at en sådan ydelse er tilgængelig i det pågæl-
dende land, og at landets egne borgere ville få den i en tilsvarende situation.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen