Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1439898_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 22. december 2014
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er villig til at overveje at omfatte
også socialt udsatte af servicelovens funktionsevnebegreb”.
I beskrivelsen af målgruppen for en række ydelser efter serviceloven angives i
loven, at personen skal have et behov for den konkrete ydelse på grund af (bety-
delig og eller varig) nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer.
I forbindelse med indførelsen af lov om social service 1998 blev det i lovbe-
mærkningerne konstateret, at løsningen af socialt svagt stillede gruppers pro-
blemer i mange situationer blev tilsidesat til fordel for tilbud til den brede be-
folkning. Derfor blev der lagt særlig vægt på, at serviceloven skulle sikre fokus
på de socialt udsatte.
I beskrivelsen af betingelserne for at opnå en række ydelser efter serviceloven er
særlige sociale problemer således ligestillet med nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne, og formålet er at understrege, at det er borgerens konkrete behov for
hjælp og støtte, der er afgørende. Det er således ikke afgørende, om borgerens
behov kan forklares med en bestemt helbredsmæssig eller medicinsk mangel,
eller om behovet for støtte er begrundet i en samlet vurdering af borgerens soci-
ale situation mv.
Jeg mener, det er et afgørende princip, at støtte efter serviceloven kan opnås ud
fra en vurdering af den enkelte persons individuelle behov, uanset årsagen hertil.
Side 1 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Med udgangspunkt heri vil jeg være betænkelig ved at ændre servicelovens krite-
rier for ydelser af støtte i en retning, der kunne indikere, at støttebehov forårsa-
get af sociale problemer ikke ville kunne danne udgangspunkt for eller indgå i
vurderingen af udmåling af støtte.
Manu Sareen
/Lise Stidsen Vandahl