Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1428606_0001.png
2. december 2014
J.nr. 14-4859328
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 74 af 30. oktober 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Benny Engelbrecht
/ Troels Kjølby Neilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1428606_0002.png
Spørgsmål
Hvad agter ministeren i lyset af kritikken fra Statsrevisorerne af SKATs indsats vedrøren-
de transfer pricing at gøre for at sikre en bedre håndtering af disse sager?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse fundet det positivt, at
SKATs kontrolindsats på transfer pricing-området har været effektiv og målrettet selska-
ber med størst risiko for fejl.
I forhold til de ting, som Rigsrevisionen kritiserer, arbejder SKAT på en segmentanalyse,
som kan kvalificere en opgørelse af antallet af ”transfer pricing-selskaber”. SKAT har til
brug for Rigsrevisionens undersøgelse skønnet potentialet for antallet af transfer pricing-
selskaber til 13-14.000 selskaber. SKAT er ligeledes i gang med at opgøre et skattegab på
transfer pricing-området, så det bliver muligt at følge op på effekten af kontrolindsatsen.
Endvidere har SKAT fra 1. april 2013 givet specialiserede enheder ansvaret for hele trans-
fer pricing-segmentet, dvs. både selskaber med over og under 10 mio. kr. i kontrollerede
transaktioner. Således vedrørte ca. 8 pct. af sagerne i 2013 de mindste selskaber med kon-
trollerede transaktioner under 10 mio. kr. Ligeledes var hele 30 pct. af transfer pricing-
forhøjelserne i 2013 på under 10 mio. kr. (målt på forhøjelsesbeløbet).”
Side 2 af 2