Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1418618_0001.png
11. november 2014
J.nr. 14-4662064
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 73 af 29. oktober 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418618_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes komme med sin vurdering af den norske model for afgiftsbelægning af
personbiler, som blev omlagt i 2007, herunder om ministeren mener, modellen kan bru-
ges i Danmark.
Svar
I Norge fastsættes registreringsafgiften på en personbil på baggrund af fire tekniske pa-
rametre: vægt, motoreffekt (hestekræfter), udledning af NOx og udledning af CO
2
. CO
2
-
elementet blev indført i 2007, hvor det erstattede parameteren slagvolumen, og i 2012
blev NOx-elementet indført.
Registreringsafgiften på personbiler i Danmark fastsættes på baggrund af en bils værdi,
men der indgår også væsentlige tekniske elementer i afgiften. Der gives således tillæg og
fradrag i afgiften afhængig af bilens brændstofforbrug og sikkerhedsudstyr.
Principielt er det muligt at indføre en registreringsafgift alene baseret på tekniske para-
metre i Danmark. En omlægning af den værdibaserede registreringsafgift til en teknisk
baseret afgift er imidlertid en gennemgribende omlægning af registreringsafgiften, og den
er forbundet med en række udfordringer.
En teknisk afgift må forventes at øge bilproducenternes og bilforhandlernes avancer. Med
værdiafgiften lægges der (også) afgift på avancer, og derfor indebærer værdiafgiften et
nedadgående pres på avancerne. Dette er ikke tilfældet med en teknisk afgift. En omlæg-
ning vil derfor alt andet lige indebære dyrere biler for de danske forbrugere og medføre
omfordeling fra danske bilkøbere til udenlandske bilproducenter og danske bilforhandle-
re. Omfordeling til udenlandske bilproducenter medfører lavere velfærd herhjemme.
Herudover må en teknisk afgift forventes at medføre betydelige prisændringer på konkre-
te biler, for såvel nye som brugte biler. Særligt de bilejere, som lige har købt bil, kan ople-
ve, at værdien af deres bil enten falder eller stiger markant.
Det er regeringens ambition at gennemføre en provenuneutral omlægning af registre-
ringsafgiften med henblik på at fremme klima- og miljøvenlige biler. En omlægning til en
teknisk afgift kan ikke i sig selv forventes at give større klima- og miljøeffekter end en
omlægning inden for rammerne af den værdibaserede afgift. Hertil kommer, at en om-
lægning til en teknisk afgift vil øge usikkerheden omkring klima- og miljøeffekter samt
provenuvirkningerne, da der er tale om en mere gennemgribende omlægning.
Det er således ikke enkelt at indføre en teknisk baseret registreringsafgift i Danmark. En
sådan omlægning kan potentielt have store konsekvenser for både bilejere og staten, uden
at man nødvendigvis får en afgift, som i højere grad skaber sikkerhed om provenu og
opfyldelse af regeringens mål, herunder mere klima- og miljøvenlige biler.
Side 2 af 2