Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
4. november 2014
Folketingets Skatteudvalg har den 9. oktober, efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 7 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til de specifikke juridiske
problemstillinger, der beskrives i artiklen "Debat: Reklameafgift på kollisionskurs
med mediestøtten" bragt i Mediawatch den 8. oktober 2014?
Svar:
Det fremgår af artiklen, at professor Frands Mortensen vurderer, at Kommissionens
statsstøttegodkendelse af reklameafgiften betyder, at der i både reklameafgiftsloven og
mediestøtteloven skal indskrives et forbud mod kumulering af statsstøtte.
Frands Mortensen vurderer endvidere, at indførelse af et kumulationsforbud i
mediestøtteloven vil ændre kriterierne for at opnå støtte efter mediestøtteloven, og at
en sådan ændring af loven derfor skal notificeres for Kommissionen. Ifølge Frands
Mortensen vil Kommissionen næppe godkende den omtalte ændring af
mediestøtteloven.
Jeg er ikke enig i disse vurderinger.
Af Kommissionens statsstøttegodkendelse af reklameafgiften fremgår, at
støttemodtagere under den eksisterende mediestøtteordning ikke kan modtage støtte i
form af en afgiftsfritagelse for ugeaviser efter reklameafgiftsloven og omvendt.
Denne betingelse sikres overholdt ved, at der i den kommende reklameafgiftslov
indsættes en bestemmelse, der sikrer, at ingen ugeaviser opnår støtte efter begge love.
En sådan bestemmelse er lovteknisk set tilstrækkelig til at sikre, at ingen
støttemodtagere kan drage fordel af begge ordninger samtidig.
Dok. nr. 2376195