SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om talepapir fra Skatteudvalgets åbne høring den 29. april 2015 om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster med fokus på udviklingslande og mellemindkomstlande, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Tale

20. april 2015

J.nr. 15-1268014

Skatteministerens oplæg

- Tale til skatteudvalgets høring om indgåelse af DBO’er

Indledning

Jeg vil gerne begynde med at sige tak for

denne mulighed for at få diskuteret og be-

lyst nogle af de spørgsmål, der knytter sig

til indgåelse af dobbeltbeskatningsoverens-

komster med udviklingslande.

Baggrunden er som bekendt den debat, der

opstod i forbindelse med Folketingets be-

handling af et lovforslag om tiltrædelse af

en ny DBO med Ghana, og jeg medvirker

naturligvis gerne til at belyse de spørgsmål,

som mere generelt knytter sig til forholdet

mellem skattepolitikken og udviklingspoli-

tikken i denne forbindelse.

Dagens program er delt op i en udvik-

lingspolitisk del og en erhvervspolitisk del.

Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel-

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om talepapir fra Skatteudvalgets åbne høring den 29. april 2015 om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster med fokus på udviklingslande og mellemindkomstlande, til skatteministeren

se om, at der skulle være en modsætning

mellem disse to områder. For det mener

jeg ikke, at der er.

Udviklingspolitiske hensyn udelukker ikke

erhvervspolitiske hensyn, og det modsatte

er efter min opfattelse heller ikke tilfældet.

Kriterier for indgå-

else af DBO’er

Jeg vil gerne sige noget om de kriterier,

som for mig at se er af betydning for, om

Danmark skal forsøge at indgå en DBO

med et andet land, eller vi ikke skal.

For det første skal der være danske øko-

nomiske interesser i det pågældende land.

Det kan være investeringer i det pågælden-

de land, eller det kan være erhvervsmæssig

aktivitet i bredere forstand. Og er aktivite-

ten endnu ikke til stede, skal der være en

udsigt til, at den kommer.

Dernæst skal der være risiko for dobbelt-

beskatning. Man må huske på, at formålet

med en DBO er at undgå dobbeltbeskat-

Side 2 af 12

ning. Formålet er ikke at undgå beskatning

i det hele taget.

Derfor indgår vi ikke DBO’er med lande,

der ikke har noget, som i en dansk optik

kan kaldes et skattesystem.

Hvis det er sådan, at indkomsten ikke be-

skattes i det andet land, ja så kan der i sa-

gens natur ikke blive tale om dobbeltbe-

skatning. Så ville resultatet være, at Dan-

mark ville komme til at nedsætte eller fra-

falde sine skatter, uden at der ville komme

noget den anden vej.

Et tredje kriterium er, at der skal være en

rimelig udsigt til, at der vil kunne opnås et

resultat. Forskellige lande har forskellige

interesser, som de hver især vil varetage. Vi

har nogle ting, som vi finder helt nødven-

dige i en DBO, og sådan har andre lande

det også.

Der er selvsagt ingen grund til at gå ind i

Side 3 af 12

en forhandling, hvis det på forhånd må stå

klart, at der ikke vil komme noget ud af

det.

Opsummering

Så hvis jeg skal summere op, så er kriteri-

erne, at der skal være danske økonomiske

interesser i det pågældende land, der skal

være risiko for dobbeltbeskatning, og der

skal være en rimelig udsigt til, at der kan

nås et resultat.

Jeg vil gerne tilføje, at det ikke er et mål i

sig selv at have DBO’er med samtlige den-

ne verdens lande.

Danmark skal have DBO’er med de lande,

det er relevant at have DBO’er med, men

vi skal ikke have dem for enhver pris. Hvis

modparten ikke vil imødekomme Dan-

mark på områder af vital betydning for os,

ja så kommer der ingen DBO. Og jeg vil

tro, at andre lande har det på samme måde.

Side 4 af 12

Ønsker fra er-

hvervslivet

Skatteministeriet modtager fra tid til anden

forslag fra erhvervslivet om indgåelse af

DBO’er med forskellige lande.

Det er noget, vi tager alvorligt, og den al-

mindelige procedure er, at sådanne forslag

sendes i høring hos de relevante erhvervs-

organisationer. Det sker, for at Skattemini-

steriet kan få et billede af, hvor stor inte-

ressen er, sådan at indsatsen kan priorite-

res. Skatteministeriets ressourcer er jo ikke

ubegrænsede.

Jeg må her konstatere, at en del af forsla-

gene drejer sig om lande, som enten ikke

har et skattesystem, eller hvor man må si-

ge, at her er der ikke er nogen udsigt til, at

en aftale vil kunne komme i stand – endsi-

ge komme til at træde i kraft.

Nigeria som ek-

sempel

Jeg kan godt give et eksempel. Der er flere

gange blevet rejst ønske om at få en DBO

med Nigeria. Det vil vi også gerne, og det

har også været forsøgt.

Side 5 af 12

Der blev forhandlet i 1979 og de næste 10

år, uden at der blev nået et resultat. I 2003

begyndte man forfra, og denne gang nåede

man faktisk til enighed. Men bagefter ville

Nigeria ikke underskrive aftalen, uanset

hvor meget vi pressede på. Og selvom de

underskrev aftalen, ville det ikke i sig selv

være nogen garanti for, at den faktisk kom

til at træde i kraft.

Med den forhistorie står Nigeria ikke

øverst på den danske prioriteringsliste.

Lande med få

DBO’er

Der er også forslag om lande, som kun har

få DBO’er, eller som måske slet ikke har

nogen.

Det kan i praksis være meget vanskeligt at

få forhandlinger i gang med sådanne lande,

måske fordi Danmark som et lille land

næppe altid er topprioriteten.

Side 6 af 12

Anmodninger fra

andre lande

Vi modtager også fra tid til anden anmod-

ninger om indgåelse af DBO’er fra andre

lande. Det er de samme kriterier, der læg-

ges til grund ved prioriteringen af arbejdet,

som når der kommer forslag fra erhvervs-

side.

Som vi sikkert kommer til at høre mere om

senere i dag, så foregår forhandlinger om

indgåelse af DBO’er med udgangspunkt i

en modeloverenskomst. Der er to af dem,

nemlig den såkaldte OECD-model og den

såkaldte FN-model.

De er ens langt hen ad vejen. Forskellen er,

at FN-modellen giver en større beskat-

ningsret til det land, hvor indkomsten

kommer fra, end OECD-modellen gør.

Modellerne er ikke bindende for nogen.

Landene kan aftale det, som de kan blive

enige om, og i praksis er det sådan, at hvert

land laver sit eget forhandlingsoplæg i

form af et DBO-udkast.

OECD-modellen og

FN-modellen

Side 7 af 12

Det danske oplæg

bygger på OECD

Det har vi også gjort her i Danmark. Det

danske oplæg ligger tæt op ad OECD-

modellen, men det indeholder også for-

skellige bestemmelser, som er målrettet

danske forhold.

Jeg behøver blot at nævne artiklen om be-

skatning af pensioner som eksempel på

forskelle mellem det danske oplæg og

OECD-modellen.

Samme oplæg til

lande med udvikle-

de økonomier og

udviklingslande

Fra dansk side præsenterer vi det samme

forhandlingsoplæg, uanset om der skal

forhandles med et land med en udviklet

økonomi eller med et udviklingsland.

I det hele taget foregår et forhandlingsfor-

løb med et udviklingsland på fuldstændigt

samme måde som en forhandling med et

land med en udviklet økonomi.

Nu indgås der ikke mange DBO’er med u-

Forhandlingerne

foregår på samme

måde

Side 8 af 12

lande. Der er netop indgået en med Gha-

na, hvilket som før nævnt er den direkte

årsag til, at vi sidder her i dag. Ellers er det

omkring 15 år siden, at Danmark sidst ind-

gik en DBO med et udviklingsland, så det

er ikke en problemstilling, vi møder hver

dag.

Som sagt – forhandlingerne gribes an på

helt samme måde. Men resultatet vil af-

spejle, at DBO’en er indgået med et udvik-

lingsland.

En DBO er jo et resultat af en forhandling,

hvor to parter sidder over for hinanden

med interesser, der ikke altid er sammen-

faldende. Så må der gives og tages, og det

gælder fra begge sider, hvis der skal nås et

resultat.

Ikke udviklingsbi-

stand via DBO’erne

I forbindelse med Folketingets behandling

af lovforslaget om tiltrædelse af den nye

DBO med Ghana blev det mere eller min-

dre antydet, at Danmark skulle have snydt

Side 9 af 12

ghaneserne. Det har vi selvfølgelig ikke,

men jeg må samtidig gøre det klart, at

Danmark ikke giver udviklingsbistand via

DBO’erne.

DBO’erne handler om at få koordineret

skattesystemer, som er forskellige, og få

dem til at spille sammen. Ellers risikerer

man dobbeltbeskatning, og det er der in-

gen, der er interesseret i. DBO’erne hand-

ler også om at skabe skattemæssig forudsi-

gelighed og gøre det nemmere at drive

virksomhed, og så handler de om at skabe

lige vilkår.

Danmark har den grundlæggende interesse,

at danske virksomheder skal kunne operere

på samme vilkår, som andre landes virk-

somheder. Det er en af grundene til, at vi

indgår DBO’er.

Tager vi Ghana som eksempel, så afviger

den danske DBO ikke ret meget fra de

DBO’er, som Ghana har indgået med

Side 10 af 12

Tyskland og Nederlandene, og det er be-

stemt ikke tilfældigt.

Hvis tyske og hollandske virksomheder

kan operere i Ghana på bestemte vilkår,

hvorfor skal vilkårene for danske virksom-

heder så være ringere? Det skal de selvføl-

gelig ikke.

Så ved jeg godt, at man kan finde danske

DBO’er, hvor kildelandet fx kan opkræve

skatter med en højere sats, end det er mu-

ligt efter DBO’en med Ghana. Men det er

DBO’er, der er 20-30-40 år gamle, og ver-

den står nu engang ikke stille.

Her er vi ved en anden ting, som er vigtig,

og det er, at DBO’er som oftest har en

meget lang levetid. Det betyder, at hvis

Danmark i dag skulle acceptere nogle rin-

gere vilkår, så ville disse ringere vilkår gæl-

de i de næste mange år fremover. Det kan

ikke være i vores interesse.

Side 11 af 12

Og man må hele tiden huske på, at Dan-

mark hverken kan eller vil tvinge nogen til

at indgå DBO’er, som de ikke ønsker at

indgå.

Afslutning

Hvis jeg afslutningsvis skal sammenfatte,

så køber jeg ikke den præmis, at Danmark

gennem DBO’erne skulle kunne påtvinge

udviklingslandene løsninger, som udvik-

lingslandene ikke selv ønsker.

Skatteministeriets medarbejdere fortæller

mig, at modspillet under forhandlingerne

med Ghana var fuldt på højde med det,

man ellers oplever. Det tager jeg som ud-

tryk for, at modpartens egne interesser i

hvert fald i dette tilfælde blev varetaget på

fuldt betryggende vis.

Instruksen til Skatteministeriets medarbej-

dere er, at de skal opnå det bedst mulige

resultat, når de forhandler DBO’er. Sådan

vil det fortsat være.

Side 12 af 12