SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 640: MFU spm. om at redegøre for, om plejefamilier anses for selvstændige eller lønmodtagere i skattelovgivningens optik samt den nærmere begrundelse herfor, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

12. maj 2015

J.nr. 15-1496106

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 640 af 28. april 2015 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Benny Engelbrecht

/ Jesper Wang-Holm

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 640: MFU spm. om at redegøre for, om plejefamilier anses for selvstændige eller lønmodtagere i skattelovgivningens optik samt den nærmere begrundelse herfor, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om plejefamilier anses for selvstændige eller lønmodtagere i

skattelovgivningens optik samt den nærmere begrundelse herfor?

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:

”Spørgsmålet om, hvorvidt plejefamilier skatteretligt må anses for lønmodtagere eller

selvstændigt erhvervsdrivende, afgøres efter en konkret vurdering af den enkelte plejefa-

milie i forhold til de kriterier, som generelt anvendes ved sondringen mellem lønmodtage-

re og selvstændig erhvervsvirksomhed. Disse kriterier fremgår af cirkulære nr. 129 af 4.

juli 1994 til personskatteloven, pkt. B.3.1.1, og er desuden omtalt i Den juridiske vejled-

ning 2015-1, afsnit C.C.1.2.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for løn-

modtagere.

Spørgsmålet om en døgnplejefamilies skatteretlige status har for nylig været behandlet af

Københavns Byret i en principiel dom af 15. oktober 2014, der er offentliggjort som

SKM2014.719.BR.

Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at de pågældende døgnplejere (et ægtepar) skul-

le anses for lønmodtagere. Dommen er ikke anket.

Retten henviste til kriterierne i ovennævnte cirkulære og lagde til grund, at de enkelte

kontrakter om pleje af børn blev indgået mellem den anbringende kommune og døgnple-

jerne personligt, og at de kommunale myndigheder havde tilsyns- og kontrolbeføjelser

over for ægteparret. Det blev desuden lagt til grund, at der var fastsat faste takster for det

vederlag, der blev modtaget pr. døgn, hvor et barn var anbragt, og at vederlaget blev ud-

betalt periodisk som en løbende ydelse. Ægteparret havde ret til opsigelsesvarsel og var

omfattet af ferielovens bestemmelser. Vederlaget havde hidtil været udbetalt månedligt

som A-indkomst, hvori der blev indeholdt A-skat.

Retten fandt det endvidere ikke dokumenteret, at ægteparret havde afholdt udgifter i

forbindelse med plejeopgaverne, der oversteg de beløb til dækning af familiens og børne-

nes fornødenheder, der blev refunderet af de anbringende kommuner.

Det blev således lagt til grund, at ægteparret havde modtaget vederlag for det udførte

arbejde samt refusion af de omkostninger, der var forbundet med at være plejefamilie.

Selvom der også forelå omstændigheder, der kunne tale for at anse parret for selvstændigt

erhvervsdrivende, måtte ægtefællerne på denne baggrund og efter en samlet vurdering

anses for at have været lønmodtagere.

Efter SKATs opfattelse giver dommens præmisser og resultat et godt udgangspunkt for

vurderingen af døgnplejefamiliernes forhold. Størsteparten af døgnplejeforholdene, som

Side 2 af 3

er omfattet af standardaftalerne på området, må formentlig herefter anses for lønmodta-

gerforhold.

Der kan dog forekomme særlige situationer, hvor døgnplejeforholdet må anses for selv-

stændig erhvervsvirksomhed. Fra praksis kan nævnes en ældre afgørelse, TfS 1987, 483,

hvor det daværende Ligningsråd fandt, at virksomhedsordningen kunne anvendes. Der

var i denne sag etableret et ”døgnplejehjem” i et nedlagt landbrug med plads til 4 beboere.

Skatteyderen boede selv i et parcelhus et andet sted i byen, og der var flere ansatte med-

hjælpere.”

Side 3 af 3