Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1528200_0001.png
11. maj 2015
J.nr. 15-1403213
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 619 af 16. april 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Benny Engelbrecht
/ Susanne Reinholdt Andersen
SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 619: Spm. om at bekræfte, at hvis SKAT har ment, at et konkursbo ikke drev økonomisk virksomhed, og boet ikke skal momsregistreres, så skal der beregnes momsreguleringsforpligtelse vedrørende afløftet moms på investeringsgoder i den konkursramte virksomhed ved konkursens indtræden, til skatteministeren
1528200_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at hvis SKAT har ment, at et konkursbo ikke drev økonomisk
virksomhed, og boet ikke skal momsregistreres, så skal der beregnes momsregulerings-
forpligtelse vedrørende afløftet moms på investeringsgoder i den konkursramte virksom-
hed ved konkursens indtræden, og dette skal indgå i SKATs krav mod boet?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Det fremgår af konkurslovens regler, at når en skyldner går konkurs, mister han retten til
at råde over sin formue, men der sker ingen egentlig overdragelse af skyldnerens aktiver
til konkursboet.
Allerede fordi der ikke ved konkursens indtræden sker en overdragelse af skyldnerens
formuegoder, herunder af eventuelle goder, der er omfattet af momslovens regler om
investeringsgoder, fra skyldner til konkursbo, er det ikke relevant at overveje, om der skal
beregnes en momsreguleringsforpligtelse.
Når et konkursbo sælger skyldnerens aktiver, der efter momsloven betragtes som investe-
ringsgoder, skal der i nogle situationer ske en regulering af det momsfradrag, som virk-
somheden tidligere har opnået vedrørende det pågældende aktiv.
Når reguleringsforpligtelsen vedrører et fradrag, som den konkursramte virksomhed har
foretaget før konkursen, skal reguleringen foretages i perioden før konkursen. SKATs
krav er dermed et simpelt krav i boet, uanset at kravet først kan gøres gældende ved kon-
kursboets salg af investeringsgodet.
Hvis overdragelsen af investeringsgodet sker som led i hel eller delvis overdragelse af
skyldnerens virksomhed, kan regulering undlades, hvis køberen overtager reguleringsfor-
pligtelsen.”
Side 2 af 2