SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at tilsende udvalget talepapir fra samrådet den 14. april 2015 (grænsehandelsrapporten), jf. SAU alm. del

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

7. april 2015

J.nr. 15-0450122

Samrådsspørgsmål X

- Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for hovedkonklusio-

nerne i rapporten ”Status over grænsehandel

2014”.

Indledning

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets

grænsehandelsrapport

Status over grænsehan-

del 2014.

Rapporten belyser danskernes grænsehan-

del i udlandet i perioden frem til og med

2013.

Metode

Inden jeg går i gang med at redegøre for

hovedkonklusionerne i rapporten, vil jeg

lige knytte et par ord til metoden bag rap-

porten, som også er udførligt beskrevet i

rapportens kapitel 2.

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at tilsende udvalget talepapir fra samrådet den 14. april 2015 (grænsehandelsrapporten), jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål X, til skatteministeren

Heri fremgår den metode og de kilder,

som Skatteministeriet anvender, når skøn-

nene for danskernes grænsehandel udar-

bejdes.

Det ville selvfølgelig være nemmere, hvis

det var muligt at opgøre danskernes græn-

sehandel på baggrund af én kilde, men da

der ikke findes en eksakt kilde til dansker-

nes grænsehandel, er det desværre ikke

muligt.

Der er ikke nogen statistikbureauer eller

lignende, der indsamler data for danskeres

køb af diverse varer og ydelser i udlandet.

Skatteministeriets opgørelse af danskernes

grænsehandel er derfor hovedsageligt base-

ret på en interviewundersøgelse, som Gal-

lup udfører hvert kvartal.

For nydelsesmidlerne modtager ministeriet

desuden en opgørelse fra analyseinstituttet

GfK, hvor danske forbrugere har indscan-

net deres køb i henholdsvis Danmark og

Side 2 af 15

Tyskland. Hertil kommer diverse opgørel-

ser fra Danmarks Statistik, branchefor-

eninger og EU-Kommissionen for blot at

nævne nogle af de anvendte kilder. Herud-

over kan det nævnes, at Skatteministeriet

modtager tal for dankortomsætningen i

Tyskland fra Nets.

Som det også har været tilfældet i de tidli-

gere rapporter, er de data, som foreligger,

ikke altid entydige. Derfor bygger rappor-

tens skøn på en nærmere vurdering af de

forskellige oplysninger samt på historiske

sammenhænge mellem fx priser og græn-

sehandel.

For nogle varegrupper foreligger der man-

ge kilder. Mens der for andre varegrupper

kun er én kilde. Der er i sagens natur heller

ikke mange kilder til danskernes illegale

handel.

Det betyder også, at der er større usikker-

hed forbundet med opgørelsen over græn-

Side 3 af 15

sehandlen med andre varer samt den illega-

le handel, end der er med grænsehandlen

med nydelsesmidler.

Man skal også huske på, at der er tale om

skøn. Skønnene er dog udarbejdet på bag-

grund af så solidt et grundlag, som det er

muligt.

Hovedkonklusion –

danskernes samle-

de grænsehandel

Og nu vil jeg tage fat på rapportens ho-

vedkonklusioner, som der er spurgt til.

Rapporten viser, at den samlede grænse-

handel har været ret stabil de seneste år, og

at den er lavere, end den var i 00’erne.

Grænsehandlen udgjorde godt 11 mia. kr. i

2013 (2014-niveau).

Det svarer til omkring 1¼ pct. af dansker-

nes samlede private forbrug.

Det er Skatteministeriets foreløbige vurde-

ring, at grænsehandlen i 2014 har været på

omtrent samme niveau som i 2013.

Side 4 af 15

Udviklingen som

følge af afgiftsfor-

højelser på FL12

Det konkluderes derfor i rapporten, at

grænsehandlen fremstår rimeligt velafba-

lanceret, og at der ikke er udviklingstræk,

som kalder på større ændringer i afgifterne.

Hvis vi ser på udviklingen i afgifterne i den

periode, som rapporten omfatter, har der

primært været to ændringer i afgifterne.

For det første blev der gennemført en

række afgiftsforhøjelser på visse grænse-

handelsfølsomme varer i 2012 som en del

Finanslovsaftalen for 2012.

Sigtet var bl.a.

at understøtte folkesundheden.

Som ventet har afgiftsforhøjelserne med-

ført en vis stigning i grænsehandlen med

nogle af de pågældende varer. Men samlet

er effekten mindre, end vi havde regnet

med.

I forbindelse med afgiftsforhøjelserne i

2012 var det ventet, at den samlede græn-

Side 5 af 15

sehandel ville stige med knap 1 mia. kr.

Grænsehandlen steg dog tilsyneladende

kun med godt 600 mio. kr. fra 2011 til

2012. Tallet dækker over, at grænsehandlen

med cigaretter tilsyneladende ikke er steget

til trods for afgiftsforhøjelserne i 2012,

mens grænsehandlen og den illegale handel

med chokolade og slik er steget mere end

ventet.

Det vil jeg komme nærmere ind på senere.

Udviklingen som

følge af afgiftsned-

sættelser på øl og

sodavand i 2013

For det andet indgik regeringen i 2013 -

sammen med Venstre, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

keparti -

Aftaler om Vækstplan DK.

Heri

indgik en grænsehandelspakke, som havde

til hensigt at mindske danskeres grænse-

handel i udlandet. Aftalen indebar, at afgif-

ten på øl blev nedsat med 15 pct., mens

afgiften på sodavand blev halveret fra og

med juli 2013. Afgiften på sodavand blev

herudover afskaffet fra og med januar

2014.

Side 6 af 15

Afgiftsnedsættelserne lader til at have haft

en vis effekt, idet grænsehandlen med både

øl og sodavand faldt i 2013.

Det har bl.a. medført, at den samlede

grænsehandel faldt lidt i 2013 (med

skønsmæssigt 100 mio. kr.).

Grænsehandlen med øl og sodavand for-

ventes at være faldet yderligere i 2014, idet

afgiftsnedsættelserne her vil have fuld ef-

fekt.

Der er andet end

afgifter, som driver

grænsehandlen

De seneste års afgiftsændringer har haft en

effekt på grænsehandlen i både op- og

nedadgående retning. Men det har ikke

flyttet afgørende på det samlede niveau for

grænsehandlen, som jo har været ret stabil.

Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at

der er mange andre årsager til grænsehan-

del end afgifts- og momsforskelle.

Grænsehandel kan fx være drevet af, at va-

Side 7 af 15

resortimentet kan være anderledes uden

for grænserne. Desuden kan forskelle i

avancer og andre produktionsomkostnin-

ger spille en rolle. Grænsehandlen kan så-

ledes ses som en del af den almindelige in-

ternationale arbejdsdeling.

For grænsehandlen med øl og sodavand

har det også betydning, at der stadig ikke

betales pant på dåserne i grænsehandlen i

Tyskland. Det øger danskernes grænse-

handel.

Grænsehandel omfatter også de indkøb,

som foretages i forbindelse med ferier og

andre længere ophold i udlandet. Grænse-

handel er således andet og mere end de

indkøb, som foretages i forbindelse med

endagsture til Tyskland.

Godt halvdelen af

danskerenes

grænsehandel

stammer fra Tysk-

land

Hvis vi ser på, hvor danskerne fortrinsvis

grænsehandler, er det dog fortsat overve-

jende i Tyskland. Grænsehandlen i Tysk-

land stod for 55 pct. i 2013.

Side 8 af 15

Den øvrige grænsehandel er primært for-

delt ud over en række andre EU-lande som

Sverige, Italien og Spanien.

De mest købte va-

rer i 2013

Det er vigtigt at bemærke, at over halvde-

len af danskernes grænsehandel består af

varer, som ikke er omfattet af punktafgifter

i Danmark.

Den enkelte vare, som danskerne købte

mest af i 2013, var tøj, som udgjorde 16

pct. af den samlede grænsehandel. Herefter

kommer medicin, kosttilskud parfume mv.

med 6 pct. og tilbehør til bil og bolig lige-

ledes med 6 pct. Godt 20 pct. af grænse-

handlen består af køb af serviceydelser

som fx tandlæge og frisør samt øvrige (ofte

store) indkøb, som kan være alt lige fra

campingvogne til dyrefoder.

Grænsehandel med nydelsesmidler udgjor-

de omkring 40 pct. Det er eksempelvis so-

davand, alkohol og tobak.

Side 9 af 15

Grænsehandel

med nydelsesmid-

ler i 2013

De nydelsesmidler, som danskerne brugte

flest penge på at grænsehandle, var øl og

sodavand. Disse varer udgjorde hver især

omkring 20 pct. af grænsehandlen med ny-

delsesmidler.

Herefter kommer cigaretter samt chokola-

de og slik (som hver udgjorde omkring 15

pct. af grænsehandlen med nydelsesmid-

ler).

Grænsehandlen med alkoholsodavand og

cider samt røgtobak fyldte relativt mindst i

den samlede grænsehandel med nydelses-

midler i 2013.

Illegal handel –

stigning i handlen

med slik og choko-

lade

Den illegale handel med nydelsesmidler

skønnes samlet set – og med væsentlig

usikkerhed - at være på samme niveau i

2013, som den var i 2011. Der har således

været en stigning fra 2011 til 2012, men et

fald igen fra 2012 til 2013.

Side 10 af 15

Den illegale handel med chokolade og slik

skønnes dog at være steget en del - fra 2

mio. kilo i 2011 til 3 mio. kilo i 2013.

Som tidligere nævnt, vil jeg lige knytte et

par ekstra bemærkninger til handlen med

slik og chokolade.

Det var forventet, at afgiftsforhøjelserne i

2012 på bl.a. chokolade og slik ville med-

føre en vis stigning i den illegale handel

samt den lovlige grænsehandel. For at

dæmme op for stigningen blev der i for-

bindelse med

Finanslovsaftalen for 2012

afsat

10 mio. kr. i 2012 og 2013 til SKATs ind-

sats over for illegal import af afgiftspligtige

varer.

Derfor har SKAT siden 2012 styrket kon-

trollen med den illegale import af bl.a.

chokolade og slik.

I første halvår af 2014 gennemførte SKAT

en landsdækkende kontrol af 75 forhandle-

Side 11 af 15

re af bland-selv-slik. Hver tredje af de kon-

trollerede butikker solgte slik, hvor punkt-

afgifterne ikke var betalt korrekt.

Det er ikke i orden.

Bland-selv-slik vil derfor også i 2015 være

et fokusområde for SKAT.

Nu har jeg givet et rids af hovedkonklusi-

onerne vedrørende den traditionelle græn-

sehandel, men jeg vil lige komme kort ind

på handel over internettet.

Internethandel

I den seneste tid har der været en del fokus

på internethandel og særligt internethandel

med punktafgiftspligtige varer.

Internethandel indgår dog ikke i Skattemi-

nisteriets definition af grænsehandel. Det

skyldes, at reglerne for afregning af moms

og punktafgifter for varer, som handles på

internettet, adskiller sig fra de regler, der

gælder for traditionel grænsehandel.

Side 12 af 15

Ved traditionel grænsehandel skal dan-

skerne således ikke afregne dansk moms

og afgifter, når de tager deres varer med

tilbage til Danmark. Det gælder ikke, når

varerne i stedet købes over internettet. Her

skal man betale afgift i Danmark af de af-

giftspligtige varer – primært nydelsesmidler

– som man bestiller hjem over nettet. Her-

udover skal virksomheder i EU med en

omsætning på over 280.000 kr. til danske

forbrugere betale dansk moms.

Internethandlen er generelt vokset de se-

neste år, både i danske og udenlandske in-

ternetbutikker.

Det er primært ikke-punktafgiftspligtige

varer eller ydelser, som danskerne handler i

udenlandske internetbutikker. Det er ek-

sempelvis film, musik og tøj.

Internethandel med punktafgiftspligtige

varer udgør en meget lille del af internet-

Side 13 af 15

handlen fra udenlandske internetbutikker.

Fx viser Foreningen for Dansk Internet-

handels e-handelsanalyse fra 2013, at kun

omkring 1 pct. af danskernes køb i uden-

landske internetbutikker var køb af daglig-

varer, mad og drikke.

SKAT har øget fokus på, at udenlandske

virksomheder afregner momsen korrekt.

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg sige, at grænsehan-

delsrapporten som sagt viser, at mange an-

dre forhold end afgifter spiller en rolle, og

at der derfor fortsat ville være grænsehan-

del, selvom vi i Danmark nedsatte afgifter-

ne på de grænsehandelsfølsomme varer be-

tydeligt.

Størstedelen af danskernes grænsehandel

er med varer, som ikke er pålagt afgift i

Danmark.

Vi skal i afgiftspolitikken sikre en god ba-

lance mellem hensynet til bl.a. sundhed og

Side 14 af 15

den offentlige økonomi på den ene side og

undgå usund grænsehandel på den anden.

Jeg mener, at rapporten viser, at vi over-

ordnet har ramt den balance.

Side 15 af 15