Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1526605_0001.png
6. maj 2015
J.nr. 15-1441815
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 596 af 14. april 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Benny Engelbrecht
/ Lone Holm Munk
 SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om, hvordan SKAT når frem til den store forskel i dækningsafgift i et eksempel fra Kalundborg, til skatteministeren
1526605_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan SKAT når frem til den store forskel i dæknings-
afgift i eksemplet fra Kalundborg, som bl.a. er nævnt i artiklen ”Dækningsafgift er ren
lottokupon” i Nordvestnyt Kalundborg den 19. marts 2015 og i artiklen ”Erhvervsmand
til kamp mod dækningsafgiften” i Nordvestnyt Holbæk/Odsherred den 11. april 2015.
Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, hvornår afgiftens størrelse sidst er ajourført?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Dækningsafgift af erhvervsejendomme er hjemlet i lov om kommunale ejendomsskatter
og opkræves efter kommunalbestyrelsernes beslutning. Der svares dækningsafgift af den
del af en ejendom, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende
øjemed.
Kommunerne fastsætter med hvilken promille, afgiften beregnes, og den kan maksimalt
udgøre 10 promille. Kalundborg Kommune har nedsat den promille, man opkræver dæk-
ningsafgift med, fra 7,2 i 2014 til 5 promille i 2015.
Afgiften beregnes på grundlag af ejendommens forskelsværdi, dvs. forskellen mellem
ejendomsværdi og grundværdi. Den seneste vurdering af erhvervsejendomme er foretaget
pr. 1. oktober 2012, og denne vurdering videreføres nu, indtil der er udviklet et nyt vurde-
ringssystem, som for erhvervsejendomme forventes sat i drift i 2018. I 2015 opkræves
dækningsafgiften således på baggrund af forskelsværdien fra 2012-vurderingen eller en
eventuel årsomvurdering i 2013.
Ejere af erhvervsejendomme har mulighed for at påklage de ansættelser, der lægges til
grund for opkrævning af dækningsafgiften, ved modtagelsen af ejendomsvurderingen.
Da en ejendoms grundværdi i henhold til vurderingsloven skal ansættes ud fra den i øko-
nomisk henseende gode anvendelse, kan der være tilfælde, hvor den dækningsafgiftsplig-
tige forskelsværdi forekommer lav, fordi grundværdien er ansat højere, end den aktuelle
anvendelse af ejendommen umiddelbart ville føre til, fx på grund af muligheder for æn-
dret udnyttelse af grunden eller ejendommen.
Eksempelvis kan man forestille sig, at en ejendom bestående af en ældre og ikke-
moderniseret fabriksbygning beliggende på en større grund, vil kunne have en relativ høj
grundværdi og en relativ lav ejendomsværdi, hvilket samlet set vil betyde en lav forskels-
værdi. Omvendt vil f.eks. nyindrettede butikslokaler på den samme grund kunne have en
høj ejendomsværdi og dermed også en højere forskelsværdi. Butiksejendommen vil der-
for skulle betale en højere dækningsafgift end fabriksejendommen.”
Side 2 af 2