SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om, hvilket omtrentligt provenutab ville staten skulle finansiere, hvis virksomheder fik mulighed for at beholde differencen mellem salgsmoms og købsmoms over et regnskabsår, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

6. maj 2015

J.nr. 15-1268693

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 592 af 8. april 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Jacob Jensen (V).

Benny Engelbrecht

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om, hvilket omtrentligt provenutab ville staten skulle finansiere, hvis virksomheder fik mulighed for at beholde differencen mellem salgsmoms og købsmoms over et regnskabsår, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvilket omtrentligt provenutab ville staten skulle finansiere, hvis virksomheder fik mulig-

hed for at beholde differencen mellem salgsmoms og købsmoms over et regnskabsår i

stedet for en løbende typisk månedsvis eller kvartalsvis afregning? Vurderingen bedes

foretaget, hvis forslaget omfatter alle virksomheder, og hvis forslaget begrænses til virk-

somheder med under 50 ansatte.

Svar

Det er i forbindelse med besvarelsen lagt til grund, at der spørges til konsekvenserne af at

forlænge den gennemsnitlige kredittid ved afregning af moms til et år for alle virksomhe-

der, samt for virksomheder med mindre end 50 ansatte.

Uanset hvordan en sådan forlængelse af kredittiden indrettes, så vil det medføre et bety-

deligt rentetab for staten, hvortil der kommer en yderligere belastning af finanserne via

tab i forbindelse med konkurser samt ringere mulighed for kontrol.

Perioden for angivelse og afregning af moms er efter gældende regler forskellig alt efter,

om der er tale om små, mellemstore eller store virksomheder. Afgiftsperioden for store

virksomheder er hver måned, for mellemstore virksomheder kvartalet, og for små virk-

somheder halvårlig. En forlængelse af kredittiden gennem længere afgiftsperioder vil

medføre en markant lempelse for store virksomheder med positivt momstilsvar, idet

store virksomheder i dag har forholdsvis kort kredittid, og de vil derfor opnå en relativt

stor gevinst. En sådan omlægning vil imidlertid også medføre en betydelig belastning af

virksomheder med negativt momstilsvar, som vil modtage momstilgodehavender langt

senere end i dag. Det gælder blandt andet eksportører, som herved vil få forringet deres

konkurrenceevne. Denne løsning indebærer således ikke alene en mulighed for at beholde

moms, men også en generel mindre hyppig afregning af moms.

Hovedreglen ifølge den danske momslov og EU-retten er, at betalingstidspunktet for

indbetaling af momsen følger fristen for, hvornår virksomheden skal indgive momsangi-

velsen. Sammenfald mellem tidspunktet for angivelse og indbetaling af momsen er admi-

nistrativ praktisk for både virksomheder og stat.

En forlængelse af den gennemsnitlige kredittid ved afregning af moms gennem en længe-

re afgiftsperiode vil, som nævnt, forlænge kredittiden for virksomheder med et positivt

momstilsvar, men vil samtidig medføre, at der går længere tid, før virksomheder med

negativt momstilsvar får udbetalt den moms, som de har til gode. I henhold til EU-retten

skal momsangivelsen indgives senest to måneder efter en afgiftsperiode. Såfremt en om-

lægning skal undgå den nævnte stramning for blandt andet eksportører, forudsætter det,

at betaling og angivelse adskilles.

Ved gældende regler er henholdsvis indbetalinger og udbetalinger væsentlig tættere på

hinanden, end hvad en sådan omlægning vil medføre, hvilket alt andet lige giver bedre

muligheder for at kontrollere for svig og stoppe eventuelt svig tidligere. En omlægning,

hvor ind- og udbetalinger i langt mindre grad er sammenfaldende, vil derfor indebære en

Side 2 af 4

betydelig forringelse af SKATs muligheder for at bekæmpe svig m.v. Eksempelvis vil en

virksomhed kunne fradrage købsmoms efter et kvartal, mens den tilhørende salgsmoms

først indbetales af den anden part i handlen efter et år.

De provenumæssige konsekvenser, som følge af rentevirkning ved en gennemsnitlig kre-

dittid på et år, fremgår af

tabel 1,

idet det er lagt til grund, at alene virksomheder med posi-

tivt momstilsvar omfattes. Der er ikke medregnet mindreprovenu som følge af øget svig

samt tab på konkurser mv., der, som nævnt ovenfor, må forventes at udgøre en betydelig

merbelastning af de offentlige finanser.

Det positive momstilsvar skønnes i 2015 at udgøre omkring 450 mia. kr., hvoraf omtrent

340 mia. kr. vedrører store virksomheder med månedsafregning. For store virksomheder

vil den gennemsnitlige kredittid vedrørende positiv momsangivelse stige fra ca. 42 dage til

365 dage som følge af den foreslåede omlægning. Omlægningen giver umiddelbart en

samlet årlig rentevirkning på ca. 18 mia. kr. ved et langsigtet renteniveau svarende til for-

udsætningerne i 2020-fremskrivningen. Efter tilbageløb og adfærd skønnes det varige

mindreprovenu til 11,9 mia. kr.

Det er forudsat, at rentevirkningen ved de længere kredittider virker som en nedsat effek-

tiv afgiftssats, og at denne ”lempelse” overvæltes i priserne på momsbelagte varer og

ydelser. Husholdningerne opnår således en besparelse på deres køb, som kan bruges på

øget forbrug, hvilket medfører et tilbageløb. De lavere priser vil også påvirke erhvervenes

køb af momsbelagte varer og ydelser. Det er antaget, at de lavere priser, som erhvervene

møder, virker som en sænkelse af en inputskat. Det betyder, at lempelsen på sigt nedvæl-

tes helt eller delvist i arbejdskraftsproduktiviteten og derved højere lønniveau i den priva-

te sektor. De offentlige finanser påvirkes kun i begrænset omfang af en sådan ændring i

arbejdskraftsproduktiviteten, da de fleste offentlige udgifter som fx overførsler stiger

nogenlunde tilsvarende. Tilbageløbet, som følge af de lavere priser som erhvervene mø-

der, er altså begrænset. Endvidere er priserne på det offentliges køb af momsbelagte varer

og ydelser også lavere. Det er forudsat, at denne besparelse direkte tilfalder statskassen.

Det samlede tilbageløb er på denne baggrund skønnet til ca. 4,8 mia. kr. årligt. Arbejds-

udbuddet øges også som følge af forslaget. Det er antaget, at arbejdsudbudseffekten sva-

rer nogenlunde til virkningen af et lavere AM-bidrag, dvs. en selvfinansieringsgrad på

knap 10 pct. Den samlede arbejdsudbudseffekt skønnes til ca. 1,3 mia. kr.

Tabel 1. Mindreprovenu som følge af rentevirkning ved et års kredittid for positivt momstilsvar

Mia. kr. (2015-niveau)

Umiddelbart mindrepro-

venu

Mindreprovenu efter

tilbageløb

Mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd

2015

18,0

13,2

11,9

2016

18,0

13,2

11,9

2017

18,0

13,2

11,9

2018

18,0

13,2

11,9

2019

18,0

13,2

11,9

2020

18,0

13,2

11,9

Varigt

18,0

13,2

11,9

Anm.: Skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed. Der er anvendt en langsigtet nominel rente på 4,75 pct.

Side 3 af 4

Såfremt lempelsen begrænses til alene at gælde virksomheder med under 50 ansatte,

skønnes en forlængelse af kredittiden til et år at medføre et mindreprovenu efter tilbage-

løb og adfærd, som ved anvendelse af samme metode som ovenfor udgør ca. 2,3 mia. kr.

varigt.

En ændring målrettet virksomheder med under 50 ansatte vil også medføre de tidligere

beskrevne problemer i forhold til svig og konkurser, om end omfanget vil være mindre.

Hertil kommer, at der i et sådant system skal anvendes to afgrænsninger i momssystemet

– nemlig den nuværende vedrørende momspligtig omsætning samt den i spørgsmålet

nævnte vedrørende antal ansatte. Det vil indebære øget kompleksitet, ligesom en opdeling

i forhold til antal af ansatte vil kræve en klar definition af en ansat, i forhold til antal timer

mv. Endvidere vil ændringen skabe incitament til, at virksomheder med over 50 ansatte

spekulerer i at dele sig op i flere momsregistreringer, for at kunne opnå samme likviditets-

fordel, som gælder for virksomheder med under 50 ansatte.

De nuværende regler for angivelse og afregning af moms afspejler en afvejning mellem på

den ene side hensynet til ensartede konkurrencevilkår, som isoleret set tilsiger, at alle virk-

somheder bør være omfattet af samme frister mv., og på den anden side hensynet til at

mindske administrative byrder og likviditetsbelastningen i særligt mindre virksomheder.

Yderligere lempelser for mindre virksomheder vil derfor kunne indebære en forvridning,

fordi disse alt andet lige stilles bedre i konkurrencen med større virksomheder.

Side 4 af 4