Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1525515_0001.png
4. maj 2015
J.nr. 15-1267924
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 587 af 8. april 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om, hvilken situation der tænkes på, hvis der tages udgangspunkt i, at A er selvstændig erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen og A har gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, til skatteministeren
1525515_0002.png
Spørgsmål
Ministeren har til SAU alm. del, spørgsmål 247 svaret: "Det er dog opfattelsen, at ud fra
en konkret vurdering vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens
aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen." Ministe-
ren har videre til samme spørgsmål 247 svaret: "Fx kan kreditten være opnået ved at stille
krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en
sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kauti-
oneres for." Kan ministeren ved et eksempel nærmere forklare, hvilken situation der tæn-
kes på, hvis der tages udgangspunkt i, at A er selvstændig erhvervsdrivende og anvender
virksomhedsordningen og A har gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen?
Svar
En situation med krydsende kautioner, som der henvises til i mit svar på spørgsmål 247,
kan være følgende eksempel.
To selvstændigt erhvervsdrivende (A og B) driver hver deres virksomhed og anvender
virksomhedsordningen. Begge ønsker at begrænse hævningerne af virksomhedens over-
skud ved i stedet at optage privat gæld til finansiering af det løbende privatforbrug. Deres
respektive pengeinstitutter stiller dog krav om, at der skal stilles sikkerhed for den private
gæld.
A og B aftaler derfor indbyrdes, at de hver især stiller indestående på driftskontoen i hver
deres respektive virksomheder, til sikkerhed for den andens private gæld. Sikkerhedsstil-
lelsen sker ved kaution, hvorved A kautionerer for B’s private gæld og omvendt.
Som det også fremgår af mit svar på SAU alm. del spørgsmål 247, er det opfattelsen, at
der herved kan være tale om et arrangement, der har en sådan karakter, at der efter en
konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren
og indestående på virksomhedens driftskonto, som er muliggjort ved at stille krydsende
kautioner.
Side 2 af 2