Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1517832_0001.png
13. april 2015
J.nr. 15-1279414
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 1. april 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Per Hvas
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1517832_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 26. marts 2015 jf. samrådsspørgsmål Y,
bedes ministeren redegøre for, hvorfor ministeren fik forelagt en sag om mulige informa-
tioner om skattely i 2012 og ikke ved en lignende sag i 2013.
Svar
I mit svar på SAU alm. del spørgsmål 559 fremgår det, at SKAT har oplyst, at sagen fra
2011 udspringer af en telefonisk henvendelse til SKAT i juni 2011 til den daværende afde-
ling Borger og Virksomhed, som i forlængelse heraf forelagde sagen for departements-
chefen. Herefter var der et længere forløb, hvor den pågældende anonyme person løben-
de rettede telefonisk henvendelse til SKAT, uden at sagen dog blev oplyst yderligere.
Skatteministeriet, der var bekendt med de løbende henvender til SKAT, forelagde i 2012
sagen for skatteministeren.
Endvidere har SKAT oplyst, at sagen fra 2013 udspringer af en henvendelse til SKAT i
september 2013, som blev behandlet i forretningsområdet Indsats i den daværende afde-
ling Økonomisk Kriminalitet. Da denne afdeling pr. 1. oktober ophørte, overgik sagen til
Særlig Kontrol. SKAT har ikke været opmærksom på den politiske aftale fra 2010, hvor-
for der i SKAT ikke er blevet fulgt op med udarbejdelse af klare retningslinjer for håndte-
ring af disse særlige situationer. SKAT har beklaget, at sagen ikke blev forelagt for den
pågældende skatteminister.
Jeg henviser endvidere til svaret på SAU alm. del spørgsmål 572, hvor sagerne er beskre-
vet.
Side 2 af 2