SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om at bekræfte, at det er korrekt, at Engberg-udvalget specifikt har fået at vide, at det ikke skal gå ind og se på muligheden for at lægge grundskyld og ejendomsværdibeskatning sammen til ét system, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

22. april 2015

J.nr. 15-1087538

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 570 af 25. marts 2015 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).

Benny Engelbrecht

/ Camilla Christensen

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om at bekræfte, at det er korrekt, at Engberg-udvalget specifikt har fået at vide, at det ikke skal gå ind og se på muligheden for at lægge grundskyld og ejendomsværdibeskatning sammen til ét system, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at det er korrekt, at Engberg-udvalget specifikt har fået at vide,

at det ikke skal gå ind og se på muligheden for at lægge grundskyld og ejendomsværdibe-

skatning sammen til ét system?

Svar

Af kommissoriet for ekspertudvalget om ejendomsvurderinger (”Engberg-udvalget”) af 9.

oktober 2013, fremgår bl.a., at ”Udvalget ved udarbejdelsen af sine anbefalinger skal for-

udsætte, at de eksisterende regler om ejendomsbeskatning (ejendomsværdiskat, grund-

skyld og dækningsafgift) opretholdes uændret, herunder at skattestoppet for ejendoms-

værdiskat-ten og stigningsbegrænsningen for grundskylden (grundskatteloftet) oprethol-

des.”

Udvalget skulle således komme med anbefalinger til, hvordan kvaliteten af ejendomsvur-

deringerne kan forbedres, forudsat at den eksisterende ejendomsbeskatning opretholdes,

herunder at ejendomsværdiskat og grundskyld er adskilte skatter, der opkræves på hvert

sit grundlag.

Det er økonomisk velbegrundet at opretholde den eksisterende ejendomsbeskatning.

Hvis grundskyld og ejendomsværdibeskatning lægges sammen til ét system alene baseret

på ejendomsværdien, vil en betydelig skattebelastning blive flyttet fra ikke-forvridende be-

skatning af grunde til beskatning af bygninger. Det vil medføre et betragteligt samfunds-

økonomisk tab i takt med, at adfærdsvirkningerne herved indtræder.

Grundskylden – dvs. skat på jord – er mindre skadelig for fx beskæftigelse og arbejdsud-

bud end andre skatter og afgifter. Da mængden af jord er (næsten) fast, er beskatning af

jorden kapitaliseret i jordpriserne. Kapitaliseringen betyder, at den privatøkonomiske

omkostning ved at benytte jord (inkl. skatten) vil være uændret, og dermed er incitamen-

tet til opsparing og investering samt arbejdsudbud umiddelbart upåvirket af jordbeskat-

ningen.

Ejendomsværdiskatten skal modvirke den subsidiering af boligformue i forhold til anden

formueplacering, der ellers følger af rentefradraget og den øvrige kapitalafkastbeskatning.

Ejendomsværdiskatten skal derfor som udgangspunkt være nogenlunde balanceret ift.

kapitalindkomstbeskatningen, herunder navnlig skatteværdien af rentefradraget.

Skat på bygninger (bygningsværdi) – og dermed også ejendomsværdiskatten – mindsker

alt andet lige tilskyndelsen til at investere i bygninger, og mindsker dermed over tid også

den samlede bygningsmasse. Herudover kan skat på bygninger – ligesom bl.a. andre skat-

ter på husholdningernes opsparing – potentielt påvirke arbejdsudbuddet, da den reduce-

rer reallønnen på samme måde som fx punktafgifter og dermed tilskyndelsen til at arbej-

de.

Endelig vil en sammenlægning af ejendomsskatterne medføre en betydelig omfordeling,

hvor navnlig de ejendomme, hvor grundens værdi udgør en mindre del af den samlede

Side 2 af 3

ejendomsværdi, vil skulle betale mere i ejendomsskatter, og omvendt. Der vil således som

udgangspunkt være tale om omfordeling til fordel for boligejere med de dyreste boliger –

dvs. typisk velstillede boligejere, ligesom det formentlig vil medføre store prisstigninger

på ejendomme i storbyerne.

Der er således stærke samfundsøkonomiske argumenter for at opretholde en særskilt be-

skatning af grunde som supplement til en ejendomsværdiskat. Herved kan man oprethol-

de de ikke-forvridende egenskaber ved grundbeskatningen.

Desuden skal jeg minde om, at der er en bred politisk aftale om boligskatterne, der rækker

indtil 2020, og som Venstre som bekendt også er en del af.

For regeringen er det afgørende, at vi får genoprettet tilliden til ejendomsvurderingerne,

så vi har et solidt grundlag for opkrævningen af ejendomsskatterne. Det gælder både

ejendomsværdiskatten og grundskylden. Derfor har regeringen igangsat et stort ana-lyse-

og implementeringsarbejde i ImplementeringsCentret for Ejendomsvurdering (ICE), så et

nyt og bedre ejendomsvurderingssystem kan være klar fra 2017.

Side 3 af 3