Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1423724_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Finansministeren
21. november 2014
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del – § 38) af 24.
oktober 2014 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke arbejdsudbudselasticiteter, som regeringerne/
finansministerierne anvender i Norge, Sverige, Finland, Frankrig, Holland og
Belgien?
Svar
Finansministeriet har undersøgt mulighederne for at opgøre størrelsen af de
arbejdsudbudselasticiteter, som regeringerne/finansministerierne anvender i
Norge, Sverige, Finland, Frankrig, Holland og Belgien.
Det har imidlertid kun været muligt at finde informationer om anvendte
elasticiteter for de nordiske lande. Det har ikke været muligt at finde opgørelser,
analyser o.lign., der viser de elasticiteter, der anvendes i Frankrig, Holland og
Belgien.
En gruppe af embedsmænd fra de nordiske landes skatte- og finansministerier
udarbejdede i 2006 rapporten ”Taxes
and Labour Supply Responses in the Nordic
Countries”.
Denne rapport indeholder dels oplysninger om de nordiske landes
skattesystemer, og dels oplysninger om analyser, der har været gennemført inden
for de seneste 25 år i de nordiske lande med henblik på at belyse effekten på
arbejdsudbuddet (time, deltagelse mm.) af ændringer i indkomstskatter.
Udlægningen og tolkningen af studiernes resultater er Finansministeriets.
Som det fremgår af tabel 1, er der et ikke ubetydeligt spænd i de elasticiteter, som
analyserne finder frem til. Rapporten angiver således heller ikke de konkrete
arbejdsudbudselasticiteter, som anvendes af de enkelte landes
regeringer/finansministerier. Det er derfor vanskeligt at konkludere noget entydigt
om de anvendte elasticiteters størrelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423724_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Elasticiteter i de nordiske lande
Pct.
Finland
Norge
Sverige
Danmark
Totale
lønelasticitet
[-0,10 – 0,23]
[-0,25 – 1,82]
–
[0,047 – 0,77]
Deltagelses-
elasticitet
–
[0,023 – 0,83]
–
–
[-0,24 – 0,79]
[0,053 – 0,907]
[-0,24 – 0,03]
[-0,143 – -0,006]
Kompenseret
lønelasticitet
[0,08 – 0,29]
Indkomst-
elasticitet
[-0,20 – -0,02]
Kilde: Taxes and Labour Supply Responses in the Nordic Countries, Report to the 2006 Nordic Meeting af Tax
Economists, Uppsala, Sweden 22-23 May 2006, Draft version.
I Danmark anvender Skatte- og Finansministeriet en gennemsnitlig kompenseret
lønelasticitet på 0,1 og en indkomstelasticitet på -0,03,
jf. Fordeling og Incitamenter,
Finansministeriet 2002.
Arbejdsudbudselasticiteten udgør i gennemsnit 0,1.
Siden udarbejdelsen af den fælles nordiske rapport har både Sverige og Norge
arbejdet videre med at analysere virkningerne på arbejdsudbuddet af ændrede
indkomstsskatter. I disse studier (fra henholdsvis 2010 og 2014) undersøges
elasticiteterne for henholdsvis enlige og samboende samt for mænd og kvinder,
jf.
tabel 2.
Tabel 2
Arbejdsudbudselasticiteter for de der arbejder, Sverige og Norge
Nettoløn
1
Kvinder
Sverige
- Enlige
- Samboende
Norge
- Enlige
- Samboende
0,30
0,21
0,10
0,01
-
-0,09
-
-0,01
0,205
0,182
0,089
0,127
-0,087
-0,040
Mænd
Partners nettoløn
1
Kvinder
Mænd
Anm. 1: Ukompenserede lønelastisciteter.
Kilde: Arbetsutbudseffekter av ett förstärkt jobbskatteavdrad och förändrad statlig inkomstskatt,
Departementsserien (Ds), Finansdepartementet, November 2010.
SJ. K. Dagsvik (2014), Om valg av modellspesifikasjon for arbeidstilbudsmodellen LOTTE-arbeid”.
Både den svenske og den norske analyse viser, at enlige kvinder øger
arbejdsudbuddet mere end samboende kvinder, såfremt nettolønnen stiger
(indkomstskatterne nedsættes). Det norske studie viser, at det også gør sig
gældende mænd, dog reagerer mænd mindre. Det svenske studie viser omvendt, at
enlige mænd øger arbejdsudbuddet mindre end samboende.
Endelig viser begge studier, at både samboende mænd og kvinder sænker
arbejdsudbuddet, såfremt partneren opnår højere nettoløn. Virkningen er større
for kvinder end for mænd.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 3
Det har ikke været muligt på baggrund af tilgængelig information at finde
størrelsen af de arbejdsudbudselasticiteter, som regeringerne/finansministerierne
anvender i Finland, Frankrig, Holland og Belgien.
Med venlig hilsen
Finansministeren