Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1513783_0001.png
Tale
Samrådsspørgsmål S, stillet af Jan E. Jørgensen (V)
23. marts 2015
J.nr. 15-0377634
Samrådsspørgsmål
S
Hvordan forholder ministeren sig til den
kritik, der blev rejst i debatindlægget
”Hvorfor skal en enlig mor i Brønshøj be-
tale højere grundskyld end mange andre?”
af Sanne Nygaard Christensen og Leika D.
Jørgensen i Politiken den 5. januar 2015?
Tak for indkaldelsen til dette samråd om
grundskyld.
Jeg vil indledningsvis gerne sige, at jeg har
tilladt mig, at strukturere min besvarelse
således, at jeg i forbindelse med besvarel-
sen af det første spørgsmål S, giver en me-
re generel gennemgang af dagens emne og
dernæst i direkte forlængelse heraf, besva-
rer de øvrige 4 samrådsspørgsmål T, U, V
og W. Der er jo en naturlig indbyrdes
sammenhæng mellem de 5 stillede sam-
rådsspørgsmål.
Tak for indkaldel-
sen og struktur på
talen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0002.png
Intro til grundskyld
Og lad mig starte med at slå en ting fast:
Grunde er dyrere i København og på Fre-
deriksberg end i Sønderjylland og på Lol-
land. Det siger sig selv. Derfor skal der og-
så være forskel på, hvad der skal betales i
grundskyld.
Og så vil jeg også gerne slå fast, at grund-
skyld er en vigtig skat. Grundskyld på ejer-
boliger indbringer ca. 15 mia. kr. i 2015.
Hertil kommer grundskyld på andre grun-
de på omtrent 10 mia. kr. Og den samlede
ejendomsbeskatning bidrager med i alt ca.
42 mia. kr. årligt.
Grundskylden er langt mindre skadelig fx
for beskæftigelse og arbejdsudbud end an-
dre skatter og afgifter. Og det vil medføre
en stærk omfordeling til fordel for velstå-
ende grupper i Danmark, hvis vi fjerner
den.
Gennem flere hundrede år – lige siden
David Ricardos dage – har det faktisk væ-
ret god latin blandt fagøkonomer, at en
skat på jord er bedre end skatter fx på ar-
bejde.
Side 2 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0003.png
Det er mit grundlæggende udgangspunkt
for den diskussion, vi skal have i dag.
[Og til dem der så spørger, hvem David
Ricardo var, kan jeg fortælle, at han var en
af 1800-tallets mest indflydelsesrige øko-
nomer og ophavsmand til jordrente-
teorien.]
Det overordnede
perspektiv - grund-
skylden er en god
skattekilde og det
er en dårlig idé at
fastfryse den
Der har været mange synspunkter fremme
i debatten om grundskyld, og diskussionen
har drejet sig meget om enkeltsager. Det er
vigtigt, men vi må ikke glemme det over-
ordnede perspektiv.
Sagen er, at vi har et højt skattetryk i
Danmark. Det er nødvendigt, hvis vi skal
finansiere vores udgifter, og hvis vi skal
sikre en rimelig indkomstfordeling og lige
muligheder. Det er en del af den danske
model.
Men det stiller også det krav, at vi skal be-
stræbe os på at indrette skattesystemet på
en måde, så de samfundsøkonomiske om-
kostninger ved beskatningen bliver så små,
som det nu er muligt – givet de politiske
Side 3 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0004.png
mål i øvrigt.
Og her er sagen altså, at grundskyld er en
god skattekilde. Den skaber ikke – eller
kun ret beskedne – samfundsøkonomiske
forvridninger. Den svækker som udgangs-
punkt ikke beskæftigelsen, og forringer
heller ikke opsparing og lysten til at inve-
stere fx hos borgere og virksomheder. Det
er med andre ord en god skat.
Derfor er det – af hensyn til Danmark og
dansk økonomi – en rigtig dårlig idé fx at
fastfryse grundskylden, som De Konserva-
tive og LA har foreslået.
Men det vender jeg tilbage til, efter at jeg
kort har redegjort for, hvad grundskyld
egentlig er for en skat, og hvordan den op-
gøres.
Ejendomsværdi-
skat og grundskyld
Der findes to former for skat på ejerboli-
ger; ejendomsværdiskat og kommunal
grundskyld. Begge former for skat opkræ-
ves med udgangspunkt i ejendomsvurde-
ringerne, henholdsvis ejendomsværdien og
grundværdien. I begge tilfælde skal vurde-
Side 4 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0005.png
ringen afspejle værdien i ”handel og van-
del”, som der står i vurderingsloven.
Regeringen har fo-
kus på at genopret-
te tilliden til ejen-
domsvurderingerne
Og hvis vi lige kort skal runde ejendoms-
vurderingerne.
For regeringen er det helt afgørende, at vi
får genoprettet tilliden til ejendomsvurde-
ringerne, så vi har et solidt grundlag for
opkrævningen af ejendomsskatterne. Det
gælder både ejendomsværdiskatten og
grundskylden.
Det er en ret kompliceret øvelse, hvor det
er klogt at investere den nødvendige tid.
Derfor har vi igangsat et stort analyse- og
implementeringsarbejde i Implemente-
ringsCentret for Ejendomsvurdering
(ICE).
Fokus er på at sikre, at vi får et vurderings-
system med en bedre træfsikkerhed. Vi
skal have et mere gennemsigtigt system,
hvor danskerne forstår, hvad de betaler
skat af og hvorfor.
Det er den opgave, regeringen arbejder
Side 5 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0006.png
målrettet på at løse.
Kommunerne fast-
sætter og opkræ-
ver grundskylden
Og så tilbage til grundskylden.
Den kommunale grundskyld opkræves
med en grundskyldspromille, der fastsættes
af den enkelte kommune. Grundskylds-
promillen skal ligge mellem 16 og 34. I
2015 er den gennemsnitlige grundskylds-
promille for hele landet på godt 26.
Grundskylden hi-
storisk set
Grundskylden er en skat på jord. Jordskat
har historisk set spillet en stor rolle i Dan-
mark, og faktisk har man helt tilbage til
1100-tallet under forskellige former beskat-
tet værdien af jord. Først i form af kirke-
tiende og senere efter Reformationen i
form af tiende til kongen. Så jordbeskat-
ning er bestemt ikke et nyt fænomen.
Ejendomsskat i form af grundskyld til
kommunen – som vi kender det i dag – har
vi haft siden slutningen af 1960’erne.
Hvorfor er grund-
skyld en fornuftig
skat?
Som nævnt er grundskylden en fornuftig
skat, fordi den har væsentligt færre negati-
Side 6 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0007.png
ve økonomiske virkninger – de såkaldte
forvridninger – set i forhold til stort set al-
le andre skatter.
Det skyldes, at udbuddet af jord er kon-
stant – eller næsten i hvert fald – og langt
mere upåvirkeligt end andre skatteobjekter.
Økonomerne taler om, at grundskylden i
vidt omfang nedvæltes i prisen på grunden.
Og hvad betyder så det?
Jo, det betyder, at når du køber en ejen-
dom, hvor grundskylden eksempelvis er på
10.000 kr. årligt, så vil du faktisk få ejen-
dommen – eller rettere grunden – billigere
end i en situation uden grundskyld, og det-
te nedslag i prisen på grunden vil være så
stort, at rentebelastningen ved at eje grun-
den mindskes med omtrent samme beløb,
dvs. 10.000 kr. årligt.
Som køber bærer du så at sige ikke skatte-
byrden – eller kun en lille del af den. Øko-
nomerne ville udtrykke det således, at
grundskyldbetalingen er kapitaliseret i
grundprisen, således at grundskylden ikke
Side 7 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0008.png
påvirker omkostningerne ved at eje og bo i
boligen.
Endvidere skal man huske, at hvis grund-
skylden stiger for en grund, fordi grunden
bliver mere værd, så er det samtidig udtryk
for, at man som boligejer får en værdistig-
ning eller kapitalgevinst, som er skattefri,
når man sælger ejendommen.
Hvis man i stedet for grundskylden skulle
opkræve de samme penge via andre skatter
på fx arbejdsindkomst eller fra virksomhe-
derne, ville det reducere tilskyndelsen til at
arbejde og investere, og dermed medføre
et tab samfundsøkonomisk set.
Lad mig give et eksempel. Hvis man frem
for at opkræve netto fx 5 mia. kr. i grund-
skyld vælger at opkræve mere i topskat, så
vil det kræve omtrent en fordobling af top-
skatten for at opnå et merprovenu i stør-
relsesordenen 5 mia. kr. Der vil samtidig
være forholdsvis kraftige adfærdsvirknin-
ger herved i form af lavere arbejdsudbud
og et mærkbart samfundsøkonomisk tab.
Side 8 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0009.png
Omvendt ville nedsættelsen af grundskyl-
den stort set ikke have betydning for be-
skæftigelsen og lysten til at arbejde mere.
Provenuet fra
boligskatterne
Det samlede provenu fra ejendomsværdi-
skat og grundskyld fra ejerboliger skønnes
at udgøre ca. 29 mia. kr. i 2015.
Den samlede ejendomsbeskatning udgør
som nævnt et provenu på årligt ca. 42 mia.
kr. Det svarer rundt regnet til, hvad det
koster at drive hele den danske folkeskole.
Vi taler altså om rigtig mange penge, der er
med til at sikre, at vi fortsat kan have et
ordentligt serviceniveau i den offentlige
sektor.
Grundskatteloftet
Og så til et meget omdiskuteret emne –
grundskatteloftet, der blev indført af VK-
regeringen i 2003.
Grundskatteloftet indebærer, at der en be-
grænsning på, hvor meget grundskylden
kan stige fra år til år.
Grundskatteloftet er et loft for det grund-
Side 9 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0010.png
lag som grundskylden beregnes af, og det
kan stige med op til 7 pct. fra år til år, men
det kan aldrig være højere end den aktuelle
grundværdi. Den årlige reguleringsprocent
udgør for 2015 6,4 pct.
Årsagen til stignin-
gerne i grundskyl-
den
Når grundskylden stiger i disse år, er det
udtryk for, at mange boligejere oplevede
store kapitalgevinster under højkonjunktu-
ren i 00’erne, og at de herefter ikke har be-
talt grundskyld af den fulde grundværdi,
men kun af et mindre beløb. Stigningen i
grundskylden er altså udtryk for, at det
man kan kalde for boligejernes ”rabat” på
grundskylden, løbende bliver mindre.
Det vil eksempelvis i praksis betyde, at
selvom en grund i Hørsholm er vurderet til
2 mio. kr., så skal der p.t. kun betales
grundskyld af et mindre beløb, fx 1,5 mio.
kr. Det beløb stiger fra år til år, og altså
som nævnt med højst 7 pct. I eksemplet vil
der derfor skulle betales grundskyld af ca.
1,6 mio. kr. året efter, hvis grundskattelof-
tet forhøjes med de fulde 7 pct.
Grundskatteloftet har bidraget til, at man-
Side 10 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0011.png
ge boligejere har oplevet en stigning i den
grundskyld, som de skulle betale, i en peri-
ode hvor boligpriserne var vigende.
Konsekvensen af
grundskatteloftet
geografisk set
Som følge af grundskatteloftet var det i
2014 i gennemsnit kun 20 pct. af danske
enfamiliehuse, hvor ejerne betalte grund-
skyld af den aktuelle grundværdi. Og gen-
nemsnitstallene dækker over en stor
spredning.
I Sønderborg er det 60 pct. af enfamiliehu-
sene, hvor boligejerne betaler grundskyld
af den aktuelle vurdering. I Hjørring er det
59 pct., i Herning er det 14 pct. og i Århus
er det 3 pct. Og på Frederiksberg findes
der kun ganske få enfamiliehuse, hvor bo-
ligejeren betaler grundskyld af den aktuelle
grundvurdering. Det skyldes, at der her har
været meget store værdistigninger på grun-
de, som på grund af grundskatteloftet kun
langsomt indfases i grundskyldsbetalingen.
Boligejerne har haft
store værdistignin-
ger i 00’erne
Stigningen i grundskylden i de seneste år
afspejler altså, at mange boligejere har haft
store værdistigninger på deres ejendomme
Side 11 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0012.png
siden begyndelsen af 00’erne. Disse værdi-
stigninger er skattefrie, når de realiseres
ved salg af ejendommen.
Ser man på den samlede beskatning af af-
kastet på egen bolig, er den lav i forhold til
skatten på afkastet af andre formueplace-
ringer, fx aktier og obligationer. Det gælder
ikke mindst, når man medregner virknin-
gen af modregning af formue og formue-
afkast i de offentlige ydelser til pensioni-
ster.
Forslag om fast-
frysning af grund-
skyld fra K og LA
Den stigende grundskyld har fået De Kon-
servative og Liberal Alliance, til at kræve
en fastfrysning af grundskylden på det ak-
tuelle niveau eller endda tilbage til niveauet
i 2013. Argumentet er, at boligejere ikke
skal tvinges til at gå fra hus og hjem pga.
stigende boligskatter.
Jeg har stor forståelse for situationen for
de boligejere, hvis økonomi er presset,
men en fastfrysning af grundskylden er alt-
så bare en rigtig dårlig idé. Jeg vil nærmest
gå så langt som til at kalde det for økono-
Fastfrysning er en
rigtig dårlig idé
Side 12 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0013.png
misk uansvarlighed fra de borgerlige parti-
ers side.
Risiko for ny bolig-
boble
Forslaget om at fastfryse grundskylden, og
dermed give skattelettelser til boligejerne,
vil betyde, at boligpriserne vil stige.
Dette vil potentielt, blandt andet sammen
med de ekstremt lave renter, kunne lægge
fundamentet for en ny boligboble og føre
til en farlig overophedning af dansk øko-
nomi, som den vi så i årene op til finans-
krisen.
En fastfrysning vil især forøge prisstignin-
gerne i Københavnsområdet, hvor priserne
i forvejen er steget relativt kraftigt.
Og senest kan jeg se, at også Nationalban-
ken og CEPOS har udtalt sig imod en fast-
frysning af grundskylden. For en sjælden
gangs skyld erklærer jeg mig enig med
CEPOS.
Fastfrysning vil ko-
ste 3-4 mia. kr. i
mistede skatteind-
tægter
Man skal heller ikke glemme, at det vil ko-
ste rigtig mange penge i form af mistede
Side 13 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0014.png
skatteindtægter, hvis man fastfryser grund-
skylden.
Det drejer sig om ca. 3-4 mia. kr. årligt,
som de borgerlige partier vil give som skat-
telettelser til boligejerne – og hovedsagligt
dem med de dyreste ejendomme, og som
også er de mest velstående.
Finansieringen har man ikke talt så meget
om, men hvis jeg kender partierne ret, så
handler det om at skære i offentlige ydelser
og i den offentlige service.
Så på alle kriterier rammer forslaget galt.
Det medfører omfordeling til de velståen-
de, mens finansieringen vil ramme de sva-
ge. Uden at vi får en bedre skattestruktur
ud af det, eller en større tilskyndelse til at
arbejde.
Hvis vi kunne finde 3-4 mia. kr. til lavere
skatter, så vil jeg hellere bruge pengene på
skattenedsættelser, der ikke på den måde
især tilfalder de mere velstående grupper,
og som er mere til gavn for vækst og be-
skæftigelse i Danmark.
Side 14 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0015.png
Hvordan fastsættes
grundværdierne?
(metode)
For så vidt angår fastsættelsen af selve
grundværdierne, vil jeg ikke kaste mig ud i
en lang forklaring om, hvordan disse rent
teknisk ansættes. Det er heller ikke det, de
stillede samrådsspørgsmål handler om.
Men lad mig alligevel ridse nogle ting op.
Når SKAT skal vurdere en ejendom, bliver
der fastsat to forskellige værdier, nemlig en
ejendomsværdi og en grundværdi.
Grunden skal vurderes, som om den havde
været ubebygget, og under hensyn til en i
økonomisk henseende god anvendelse.
En stor villagrund bliver ikke mindre værd,
fordi ejeren vælger at bygge et lille hus på
den i stedet for et stort. Grunden bliver
som sådan heller ikke mindre værd, fordi
ejeren måske lader den gro til, eller lader
huset forfalde. Det kan måske have betyd-
ning for ejendomsværdien, men ikke for
grundværdien.
Der foretages to
selvstændige an-
sættelser
Grunden vurderes
som ubebygget og
til bedst mulig an-
vendelse
Byggeomkostnin-
gerne er nogenlun-
Værdien af en ejendom vil som udgangs-
Side 15 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0016.png
de de samme uan-
set hvor huset
bygges
punkt bestå af værdien af grunden plus
værdien af de bygninger, der står på den.
Omkostningerne ved at opføre et hus er
nogenlunde de samme, uanset om huset
opføres i et attraktivt område eller i et
mindre attraktivt område.
Forskellene i ejendomspriserne mellem at-
traktive og mindre attraktive områder må
derfor hovedsagligt relatere sig til forskelle
i priserne på grundene – eller med andre
ord i grundværdien.
Lad mig så vende tilbage til spørgsmålet
om den enlige mor fra Brønshøj.
Hun skal hverken betale mere eller mindre
end andre boligejere med en tilsvarende
grundværdi og med en tilsvarende grund-
skyldspromille.
Spørgsmålet bygger derfor for så vidt på
en forkert præmis. Grundskyld betales jo
netop ud fra værdien i ”handel og vandel”
og ikke ud fra, hvem ejeren er. Om den
pågældende er enlig eller gift, pensionist,
Forskel i ejen-
domspriser skyldes
primært grundvær-
dien
Spørgsmål S
(om hvorfor den
enlige mor fra
Brønshøj skal
betale mere i
grundskyld
end andre)
Spørgsmålet byg-
ger på en forkert
præmis
Side 16 af 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513783_0017.png
studerende, lønmodtager eller direktør, er
derfor uden betydning. Og når en ejendom
skifter ejer, så er grundskylden også uæn-
dret.
Den enlige mor i Brønshøj skal derfor ikke
betale højere grundskyld end andre. Og
sælger hun ejendommen, vil den nye køber
komme til at betale den samme grund-
skyld, som hun skulle have betalt.
Side 17 af 17