Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1512244_0001.png
25. marts 2015
J.nr. 15-0765429
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 519 af 3. marts 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Benny Engelbrecht
/ Søren Kjær Jensen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512244_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange erhvervsdrivende, der har været påvirket
af SKATs svigtende systemer, herunder bedes ministeren oplyse, hvor mange indbe-
retninger SKAT har modtaget i timen, og hvor stor en andel af den tid, hvor der
kunne indberettes moms, systemerne har svigtet?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Det kan ikke opgøres, hvor mange erhvervsdrivende der har haft ét eller flere forgæves
forsøg på indberetning i ugen op til indberetningsfristen den 2. marts 2015.
SKAT fik den 27. februar 2015 foretaget en skøn over, hvor mange forventede indberet-
ninger som endnu ikke var modtaget. Det drejede sig om ca. 140.000 - 150.000 indberet-
ninger.
Indberetningsløsningen har ikke været ude af drift, men har - grundet de tekniske vanske-
ligheder - kun kunnet modtage et begrænset antal indberetninger. Konkret modtog SKAT
den 26. og 27. februar 2015 henholdsvis ca. 21.000 og ca. 18.000 indberetninger.
I weekenden den 28. februar - 1. marts 2015 modtog SKAT yderligere knap 60.000 ind-
beretninger. Efter at den konkrete fejl blev afhjulpet mandag den 2. marts 2015, modtog
SKAT mandag og de efterfølgende 4 dage henholdsvis ca. 40.000, ca. 12.000, ca. 11.000,
ca. 11.000 og ca. 16.000, og således i alt ca. 90.000 indberetninger.”
Side 2 af 2