Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1510644_0001.png
20. marts 2015
J.nr. 15-0810805
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 498 af 23. marts 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Preben Bialas
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510644_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 375 bedes ministeren oplyse, om an-
tallet af rykkere på 130.140 er på niveau med det normale antal rykkerskrivelser, som
SKAT tidligere har udsendt for samme opkrævning, og ministeren bedes oplyse, hvor
mange rykkere SKAT har udsendt for ejer- og vægtafgift i 2010, 2011, 2013 og 2014.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”De udsendte 130.140 rykkere vedrører opkrævninger udsendt i perioden 1.05.2012 –
31.12.2012. Antallet er under det normale niveau for udsendelse af rykkere for ejer- og
vægtafgift.
SKAT tog i sommeren 2012 et nyt motorsystem i anvendelse (DMR). Det hidtidige sy-
stem CRM3, der tilhørte Rigspolitiet, er tilbageleveret dertil, og databaserne på regnskabs-
området er slettet. Der foreligger således ikke oplysninger om antallet af udsendte rykkere
for perioden, hvor CRM3 blev anvendt.
SKAT påbegyndte udsendelse af rykkere for krav i DMR i slutningen af 2013. I 2013 blev
der udsendt 9.533 rykkere, som omfatter 25.205 opkrævningsposter. I 2014 blev der ud-
sendt 500.436 rykkere, som omfatter 1.542.693 opkrævningsposter. Såfremt en skyldner
skylder mere end én post, samles alle posterne på en rykkerskrivelse. En rykkerskrivelse
kan således både indeholde flere køretøjer og opkrævningsposter for flere år.
Der er sket betaling på 294.485 af rykkerne. Heraf vedrører 5.701 rykkere, som er ud-
sendt i 2013, og 288.784 rykkere som er udsendt i 2014. Krav, som ikke betales, overføres
automatisk til inddrivelse i første halvår af 2015, når systemudviklingen er tilendebragt. I
mellemtiden oversendes kravene, der nærmer sig forældelse, manuelt til EFI.
Rykkerudsendelsen er nu normaliseret, og antallet for 2015 og frem forventes stabiliseret,
således at der forventes at blive udsendt ca. 540.000 rykkere pr. år.”
Side 2 af 2