Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1500735_0001.png
26. februar 2015
J.nr. 15-0614017
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 487 af 17. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1500735_0002.png
Spørgsmål 487
Vil ministeren vurdere, hvor meget beskæftigelsen øges varigt, såfremt BoligJobordningen
gøres permanent fra og med 2015, jf. svaret på SAU alm. del spørgsmål 380?
Svar
BoligJobordningen blev indført som en midlertidig ordning bl.a. med henblik på at un-
derstøtte konjunkturerne. Ordningen ophørte ved udgangen af 2014. Råderummet, der
blev skabt ved ordningens ophør, bidrog i 2015 til finansiering af Finansloven, som bl.a.
indebar forøgede sundhedsudgifter og finansiering af flere pædagoger i børnehaver og
vuggestuer. Genindførsel af ordningen vil som udgangspunkt kræve finansiering enten i
form af besparelser fx inden for offentlig service eller ved at forøge andre skatter og afgif-
ter.
En permanent BoligJobordning kan potentielt medføre en stigning i arbejdsudbuddet.
Det skyldes, at de personer, der har adgang til fradraget, vil få fagfolk til at udføre hånd-
værksarbejde og serviceydelser i hjemmet, som de så selv bliver fritaget for og derfor
eventuelt selv arbejder mere. Ordningen kan derfor potentielt øge den gennemsnitlige
arbejdstid for de berørte.
Der er ikke et særligt godt grundlag for at vurdere størrelsen af denne effekt. Ved frem-
sættelsen af det oprindelige lovforslag lagde Skatteministeriet til grund, at den strukturelle
effekt ville svare til virkningen af et beskæftigelsesfradrag af samme størrelse. Dermed
ville ordningen øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.000 fuldtidsbeskæftigede på sigt.
Da ordningen ikke er anvendt så meget som oprindeligt forventet, vil den strukturelle
effekt være mindre end oprindelig antaget.
Ordningen kan potentielt øge jobmulighederne for personer med relativt kort uddannel-
se, men den langsigtede effekt på beskæftigelsen er beskeden. De kort- og langsigtede
effekter af ordningen skal desuden ses i sammenhæng med, at finansieringen af ordningen
også kan påvirke både beskæftigelse og arbejdsudbud. Hvis ordningen fx finansieres ved
at reducere de offentlige investeringer eller det offentlige forbrug, må de kortsigtede ef-
fekter på beskæftigelsen således samlet set ventes at være negative.
Desuden skal det nævnes, at BoligJobordningen er en skatteudgift, som indebærer støtte
til arbejde udført af udvalgte hjemmemarkedserhverv. Hvis ordningen gøres permanent,
vil den således øge beskæftigelsen i de støttede erhverv, men den må samtidig forventes at
reducere beskæftigelsen i andre mere konkurrenceudsatte erhverv, herunder eksempelvis
industrien. Ifølge budgetloven gælder endvidere, at en forøgelse af en skatteudgift (ved
genindførsel af BoligJobordningen) skal modsvares af en reduktion af de offentlige ud-
giftslofter.
Side 2 af 2