Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1508283_0001.png
17. marts 2015
J.nr. 15-0611803
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 483 af 17. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Benny Engelbrecht
/ Camilla Christensen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508283_0002.png
Spørgsmål
Hvornår blev regeringen første gang bekendt med, at virksomheder kunne benytte sig af
formueskattekursen og konsekvenserne heraf?
Svar
Det har været kendt i mange år, at formueskattekursen ofte ramte lavere end den reelle
værdi af aktierne. SKAT har imidlertid i forbindelse med en ”early warning” fra juni 2014
til Skatteministeriet gjort opmærksom på nogle situationer, hvor værdiansættelsen til for-
mueskattekursen lå endog særdeles langt fra handelsværdien. I én sag var beskatnings-
grundlaget ca. 385 mio. kr. for lavt for såvel gaveafgift som indkomstbeskatning. I en
anden sag udgjorde formueskattekursen 1 promille af selskabets indre værdi. Samtidig
gjorde SKAT opmærksom på, at avancebeskatning kunne undgås, hvis fx en gavemodta-
ger boede i udlandet. Der var således et hul i skattereglerne.
Endvidere har Skatterådet ved en afgørelse offentliggjort i januar 2015 fastslået, at skatte-
yderne stort set altid havde et retskrav på at benytte formueskattekursen til værdiansættel-
se af unoterede aktier ved en gaveoverdragelse, selv i tilfælde hvor det kunne fastslås, at
handelsværdien var meget højere.
På denne baggrund måtte det konstateres, at reglerne om formueskattekursen indebar et
skattehul, og at praksis for brug af formueskattekursreglen havde udviklet sig til at funge-
re i strid med reglerne i boafgiftsloven, hvorefter værdien skal fastsættes til handelsværdi-
en, jf. også mine svar på SAU alm. del spørgsmål 467 og 468.
Som følge heraf besluttede regeringen at ophæve 1982-cirkulærets regler om værdiansæt-
telse af unoterede aktier til formueskattekursen.
Side 2 af 2