Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1506519_0001.png
11. marts 2015
J.nr. 15-0565931
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 472 af 11. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Camilla Christensen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506519_0002.png
Spørgsmål
Siden 1982 har man ved generationsskifte kunnet anvende formueskattekursen. En åre-
lang værdiforøgelse ville således indtil den 4. februar 2015 være omfattet af disse regler,
som letter generationsskifte. Hvordan forholder skatteministeren sig til, at regeringen
med sit indgreb den 5. februar 2015 de facto bagudrettet beskatter denne historiske vær-
diforøgelse, som er opstået mens reglerne for beregning af formueskattekursen kunne
anvendes? Og ser ministeren nogle juridiske problemer heri?
Svar
Som jeg ligeledes har redegjort for i mit svar på SAU alm. del spørgsmål 468, var bag-
grunden for at afskaffe formueskattekursen, at der var konstateret et skattehul, samt at
praksis for brug af formueskattekursreglen havde udviklet sig til at fungere i strid med
reglerne i boafgiftsloven, hvorefter værdien skal fastsættes til handelsværdien.
Reglerne om formueskattekursen er ophævet med virkning fra offentliggørelsen af ophæ-
velsen, dvs. den 5. februar 2015. Det er dermed ikke længere muligt at gennemføre over-
dragelser med brug af formueskattekursreglen. Overdragelser af aktier, der er gennemført
inden den 5. februar 2015, påvirkes ikke af, at formueskattekursreglen er ophævet. Parter,
der efter afskaffelsen af formueskattekursen skal overdrage unoterede aktier, har således
mulighed for at overveje alternative dispositioner.
Det var vurderingen, at ophævelsen måtte gennemføres uden forudgående høring eller
anden varsling, da der ellers måtte forudses ”hamstring” i form af udnyttelse af ordningen
og gennemførelse af et betydeligt antal overdragelser til værdier, der strider mod reglerne,
hvorefter overdragelse skal ske til handelsværdien. Når der tillige var tale om lukning af et
skattehul, ville det ikke give mening at indføre en overgangsperiode med mulighed for at
udnytte dette skattehul.
Side 2 af 2