Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1506532_0001.png
11. marts 2015
J.nr. 15-0565845
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 471 af 11. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Camilla Christensen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506532_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om formueskattekursen er eller har været omfattet af politi-
ske aftaler eller forståelser? Her tænkes særligt i forbindelse med formueskattens afvikling.
Svar
Boafgiftsloven blev gennemført som led i aftalen om finansloven for 1995 mellem den
daværende regering, (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, CentrumDemokraterne),
Venstre og Det Konservative Folkeparti. Med loven blev afgifterne på arv og gave mar-
kant lempet. Det indgår i aftalen, at værdien af aktiver og passiver ansættes som efter
gældende regler til handelsværdien, og der er anført følgende i bemærkningerne til lov-
forslaget (L 254 fra 1994-95):
”Principperne i Skattedepartements cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdian-
sættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning og den prak-
sis, der er etableret på området, vil forsat være gældende efter vedtagelsen af lovforsla-
get.”
Den efterfølgende afskaffelse af formueskatten indgik i aftalen om finansloven for 1996
mellem regeringen, (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, CentrumDemokraterne) og
Det konservative Folkeparti, hvori det blev aftalt, at formueskatten skulle aftrappes i 1996
for helt at blive afskaffet med virkning fra og med 1997. I bemærkningerne til følgeforsla-
get (L 88 fra 1996-97) fremgår følgende om værdiansættelse af unoterede aktier:
"Udviklingen har vist, at det er relevant og muligt at inddrage flere faktorer ved værdian-
sættelsen end de faktorer, der indgår i beregningen af skattekursen. Det bevirker, at den
beregnede værdiansættelse kan blive bedre og mere realistisk. Når dette er muligt, findes
det at burde gælde i alle forhold, hvor der skal foretages en værdiansættelse, der skal dan-
ne grundlag for skatte- og afgiftsberegning. Hjælpereglen bør følge den løbende udvikling
for at kunne give den bedst mulige værdiansættelse.
Derfor vil kurslisten blive afskaffet. Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter skal
fremover ske på grundlag af en konkret vurdering efter samme retningslinier, som gælder
ved fastsættelse af en ”19. maj-kurs”. Det vil i de fleste tilfælde betyde en højere værdian-
sættelse, men i nogle tilfælde betyde også en lavere værdiansættelse.
Afskaffelse af skattekursen skal ikke ske ved lov, men foretages administrativt af Skatte-
ministeren ved ændring af værdiansættelsescirkulæret.”
Både Venstre og Det Konservative Folkeparti stemte for forslaget, der som anført forud-
sætter en ophævelse af formueskattekursen.
I anledning af en henvendelse fra FSR erklærede den daværende skatteminister sig under
lovforslagets behandling parat til at se på udformningen af en hjælperegel til værdiansæt-
telse af unoterede aktier (L 88 – bilag 13). Det er bl.a. anført i kommentaren til henven-
delsen:
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506532_0003.png
”Det er jeg villig til at se nærmere på, eventuelt i en arbejdsgruppe som foreslået. Jeg må
dog pointere, at et nyt værktøj skal medvirke til at afspejle en realistisk handelsværdi.
Skattekursen giver ikke et sandt billede af handelsværdien og tilbagevenden til et tilsva-
rende system vil derfor ikke være aktuelt”.
Der blev herefter nedsat en arbejdsgruppe, som i februar 1999 fremkom med forslag til
en ny hjælperegel, der efter forelæggelse for Ligningsrådet resulterede i cirkulæret om
værdiansættelse af aktier fra 2000. Ligningsrådet vedtog samtidig en vejledende anvisning
for værdiansættelse af goodwill. Det fremgik af cirkulæret om værdiansættelse af aktier, at
det ikke fandt anvendelse ved bo- eller gaveafgiftspligtige overdragelser, idet Ligningsrå-
det ikke havde kompetence til at fastsætte retningslinjer for overdragelser, der var omfat-
tet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i
dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.
Den daværende skatteminister har i et svar af 8. februar 1999 på spørgsmål nr. S 1114, FT
1998-99, oplyst, at han ville afvente Generationsskifteudvalgets rapport, før han ville
foretage sig noget i forhold til værdiansættelsescirkulæret fra 1982. Samtidig afgav skatte-
ministeren et tilbud til skatteordførerne om drøftelse af en ændring af cirkulæret i sam-
menhæng med eventuelle øvrige forslag fra Generationsskifteudvalget. Generationsskif-
teudvalgets rapport blev afgivet i august 1999. Udvalget kom ikke med anbefalinger om
værdiansættelse af unoterede aktier, og spørgsmålet blev ikke efterfølgende taget op af
den daværende regering.
På den baggrund må det konkluderes, at anvendelsen af formueskattekursen har været
omfattet af det 1-årige finanslovsforlig for 1995, der må anses for bortfaldet med vedta-
gelsen af L 88, FT1996-97, hvori det er forudsat, at formueskattekursen afskaffes. Endvi-
dere har der været afgivet et politisk tilbud om drøftelse af en ændring af værdiansættel-
sescirkulæret i forlængelse af Generationsskifteudvalgets rapport i 1999, hvilket dog ikke
blev aktuelt.
Side 3 af 3