Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1499260_0001.png
23. februar 2015
J.nr. 15-0261306
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 26. januar 2015 (alm. del).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499260_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 23. januar 2015 fra Grafisk Ar-
bejdsgiverforening vedrørende materiale til foretræde for udvalget den 28. januar 2015 om
importmoms på dansksprogende magasiner trykt uden for EU.
Svar
Henvendelsen fra Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) omhandler lovforslag L 123 vedrø-
rende indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner, som sendes til Danmark fra
lande uden for EU.
GA anfører, at de nuværende momsregler efterlader danske virksomheder i en unfair kon-
kurrencesituation, da magasiner trykt i lande uden for EU, kan importeres momsfrit til
Danmark, hvis de har en værdi på under 80 kr. GA bakker derfor fuldt ud op om regerin-
gens forslag.
Det bemærkes af GA, at flere virksomheder har flyttet produktionen af danske magasiner
til Norge. Det har de gjort til trods for, at en udflytning fra Danmark til Norge umiddelbart
fører til øgede omkostninger for virksomheden. Højere lønomkostninger i industrien og et
stigende omkostningsniveau pr. producerede enhed gør ikke Norge til det naturlige valg
for trykning af magasiner. Når virksomhederne alligevel har valgt at flytte trykningen til
Norge, skyldes det, at de dermed kan slippe for momsen. Endvidere medfører udflytningen
forhøjede transportomkostninger.
GA anfører, at konkurrenceforvridningen inden for trykkeribranchen har ført til et betyde-
ligt tab af danske arbejdspladser. Det vurderes, at den samlede konsekvens af de nuværende
momsregler, er tab af flere hundrede arbejdspladser, hvoraf nogle allerede er tabt, mens
andre vil blive tabt i de kommende år.
Endvidere bemærker GA, at det er ikke er angivet, at indførelse af importmoms vil blive
overført til forbrugerne i form af prisstigninger. Intet tyder på, at trykningen af magasiner
i Norge har ført til lavere salgspriser. Selv hvis importmoms overvæltes fuldt ud til prisen
på magasinet, er det ikke givet, at salget vil blive påvirket i nævneværdig grad, ligesom der
næppe er mange magasiner, der har øget salget i Danmark ved at flytte produktionen til
Norge.
GA anfører, at forslaget vil føre til ekstra indtægter til staten og henviser til, at den nuvæ-
rende mængde magasiner, som bliver trykt i lande uden for EU, vil medføre et merprovenu
ifølge lovforslaget på omkring 40-50 mio. kr. På sigt vil gevinsten for staten være betydeligt
større, da lovforslaget vil hindre, at yderligere produktion flyttes ud af landet.
Afslutningsvis bemærker GA, at forslaget medfører mindre transport og dermed mindre
miljøbelastning, hvis produktionen flyttes tilbage til Danmark.
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499260_0003.png
Hertil bemærkes
Lovforslaget om indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner har til formål at
hindre, at der sker en utilsigtet udnyttelse af en bagatelgrænse i momsreglerne og sikre lige
konkurrencevilkår for virksomheder inden for og uden for EU.
I dag udgør bagatelgrænsen en konkurrencefordel for grafiske virksomheder etableret uden
for EU, da magasiner trykt uden for EU, kan sendes momsfrit til abonnenter i Danmark,
hvis værdien heraf ikke overstiger 80 kr. Lovforslaget har til formål at sikre, at der også skal
betales moms af dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignede med en værdi på under
80 kr., som er trykt uden for EU.
Forslaget imødegår den grafiske branches utilfredshed med de nuværende momsregler, da
forslaget medfører, at der skal betales moms af dansksprogede magasiner, uanset om de
trykkes i Danmark eller i et land uden for EU.
Forslaget om at indføre importmoms på dansksprogede magasiner må forventes at med-
føre højere priser på de magasiner, der ikke længere vil have mulighed for at udnytte moms-
reglerne. Forbruget heraf vil derfor falde i et vist omfang, afhængigt af prisgennemslaget
og i hvilken grad forbruget af magasiner påvirkes af prisændringer.
Forslaget vil bidrage til at øge omsætning og beskæftigelse for grafiske virksomheder i Dan-
mark og EU som følge af ”indflagning” af grafiske aktiviteter fra lande uden for EU.
I bemærkningerne til lovforslaget skønnes det, at forslaget ikke har miljømæssige konse-
kvenser. Det ville dog kunne gavne miljøet, hvis hele produktionen flyttes til Danmark fra
fx Norge eller Schweiz, og behovet for transport herved mindskes. I et vist omfang kan det
dog forventes, at en del af trykningen også flyttes til andre EU-lande end Danmark, hvor-
ved transporten i disse tilfælde stiger. Samlet set skønnes forslaget ikke at have nævnevær-
dige miljømæssige konsekvenser.
Side 3 af 3