Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1497696_0001.png
18. februar 2015
J.nr. 15-0376062
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 412 af 22. januar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Lars Jepsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497696_0002.png
Spørgsmål
Hvad er grunden til, at SKAT nedprioriterer indsatsen imod socialt bedrageri, hvilket
flere kommuner oplever som manglende samarbejde om kontroller?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”SKAT har ikke nedprioriteret indsatsen over for socialt bedrageri, for det er slet ikke
SKATs opgave. SKATs virksomhedskontroller og øvrige kontrolaktiviteter er rettet mod
korrekt afregning af skatter og afgifter. SKAT har ikke hjemmel til at gennemføre kon-
troller med det formål at afdække socialt bedrageri, og kontrollerne bliver derfor ikke
planlagt med det snævre formål at afsløre socialt bedrageri. SKAT planlægger sine aktivi-
teter ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko i relation til afregning af skatter og
afgifter.
Hvis der under en kontrol om korrekt skatte- og afgiftsbetaling imidlertid opstår mistanke
om socialt bedrageri, kan SKAT alene videregive disse oplysninger til den eller de kompe-
tente myndigheder, herunder kommunerne, hvilket SKAT gør i disse tilfælde.
Det er korrekt, at SKAT i perioden fra 1. januar 2011 til 31. marts 2014 har gennemført
et projekt i samarbejde med andre myndigheder, hvor der var et særligt fokus på socialt
bedrageri. Der blev i dette projekt taget udgangspunkt i samarbejde og videndeling om-
kring kontrolmetoder mv., fordi SKAT har betydelig erfaring i gennemførelse af kontrol,
men ikke har hjemlerne til at kontrollere over for socialt bedrageri.
SKAT har på landsbasis etableret 11 kontaktudvalg med henblik på en øget dialog med
andre myndigheder, herunder kommunerne. Kontaktudvalgene mødes 1-2 gange om året
bl.a. med henblik på erfaringsudveksling samt drøftelse af relevante fælles kontrolemner.
Der er herudover en løbende dialog mellem SKAT og mange kommuner omkring rele-
vante kontrolemner mm.
Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at der fortsat er et samarbejde med kommu-
nerne om gennemførelse af kontroller, inden for de rammer, hvor SKAT har mulighed
for at samarbejde.”
Side 2 af 2