Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1415164_0001.png
3. november 2014
J.nr. 14-4564855
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 38 af 16. oktober 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415164_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at direkte økonomiske bidrag til bestemte politikeres valgkampe
og øvrig politisk virksomhed, som tilgår politikere direkte uden om de
politiske partier, er skattepligtige?
Svar
Indledningsvis bemærkes, at offentligt ydet støtte til et politisk parti eller en politisk kan-
didat uden for partierne er skattefri, jf. § 13 i lov om økonomisk støtte til politiske partier
m.v.
For så vidt angår private bidrag til politiske partier samt til de enkelte kandidater både i og
uden for partierne gælder derimod de almindelige skattemæssige regler.
Jeg kan i denne forbindelse henvise til et svar fra 1995 fra den daværende skatteminister
til Justitsministeriet i forbindelse med behandlingen af Justitsministeriets forslag til æn-
dring af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers
regnskaber. I svaret uddybes den skattemæssige behandling af bidrag, som private yder til
politikere. Svaret er offentliggjort i TfS 1995.620 og fremgår af SKATs Juridiske Vejled-
ning, afsnit C.A.6.1.2.2.
Det fremgår bl.a. heraf, at private bidrag til et politisk parti ikke er skattepligtige for parti-
et eller for den enkelte kandidat, når partiet anvender midler til at føre partiet og enkelte
kandidater frem.
Ydes der derimod privat støtte til en kandidat uden for partierne eller til en bestemt poli-
tiker inden for et parti, er den ydede støtte personlig indkomst for den pågældende efter
statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3. Det gælder eksempelvis private bidrag fra
en privatperson, en faglig klub på en arbejdsplads eller en erhvervsdrivende direkte til den
enkelte kandidat. Tilsvarende når en bredere personkreds går sammen om at yde et bidrag
til en enkelt kandidat.
Der vil i praksis typisk ikke være et spørgsmål om beskatning, fordi situationen formentlig
normalt vil være den, at bidraget gives til partiet, som kanaliserer det ud til de enkelte
kandidater i forbindelse med deres politiske arbejde.
Er der imidlertid tale om private bidrag direkte til en enkelt kandidat, omfatter skattepligt-
en såvel bidrag i form af kontante tilskud som bidrag, der består i andet end kontanter,
eksempelvis i form af betalte støtteannoncer eller pjecer omhandlende den enkelte kandi-
dat.
Side 2 af 2