Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1529358_0001.png
13. maj 2015
J.nr. 15-0148239
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 376 af 19. januar 2015 (alm. del).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om at vurdere provenutabet ved fra og med 2015 at hæve bundgrænsen for topskat til 750.000 kr., til skatteministeren
1529358_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere provenutabet ved fra og med 2015 at hæve bundgrænsen for
topskat til 750.000 kr. samt indføre en ny mellemskat på indkomster mellem den nuvæ-
rende bundgrænse for topskat og den nye bundgrænse for topskat. Ministeren bedes i sin
vurdering antage, at den nye mellemskat har samme størrelse og beregningsgrundlag som
den tidligere mellemskat, der blev afskaffet fra 2010 i forbindelse med Forårspakke 2.0.
Ministeren bedes angive provenutabet i tabelform umiddelbart, efter tilbageløb samt efter
tilbageløb og ændret adfærd i mio. 2015-kr. for hvert år i perioden 2015-2020 og varigt.
Svar
Efter gældende regler beregnes der topskat med 15 pct. af indkomsten over 459.200 kr.
(2015). Som led i 2012-skattereformen øges topskattegrænsen gradvist til 482.500 kr.
(2015-niveau) i 2022,
jf. tabel 1.
Som led i Forårspakke 2.0 blev mellemskatten afskaffet med virkning fra 2010. I 2009,
det sidste år mellemskatten eksisterede, blev den beregnet som 6 pct. af indkomsten over
347.200 kr. (2009-niveau). Grænsen for mellemskat var i 2009 den samme som for top-
skat. Indkomstgrundlaget var dog forskelligt, især da der ved beregning af mellemskatten
var mulighed for overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller. Som konsekvens
var der færre personer, der betalte mellemskat, end der betalte topskat, og de, der betalte
mellemskat, havde i gennemsnit en højere indkomst end de, der betalte topskat.
Der er såkaldte skrå skattelofter for henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst.
De sætter en grænse for, hvor høj en samlet skatteprocent, der kan betales af nogen del af
indkomsten. Det skrå skatteloft for personlig indkomst er på 51,95 pct. ved gældende
regler, mens det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst er 42 procent.
Det er i beregningerne forudsat, at de skrå skattelofter forbliver uændrede. Ved en forhø-
jelse af topskattegrænsen til 750.000 kr. og indførelse af en ny mellemskat, vil det skrå
skatteloft for personlig indkomst på 51,95 pct. ikke have nogen reel virkning for indkom-
ster under 750.000 kr. For indkomster over 750.000 vil det skrå skatteloft som konse-
kvens af den nye mellemskat på 6 pct. medføre et betydeligt nedslag i topskatten, idet den
effektive topskattesats reduceres fra knap 15 pct. til knap 9 pct.
Det skrå skatteloft for kapitalindkomst vil virke i mellemskatten eller i topskatten af-
hængig af, om den kommunale skattesats er høj eller lav. I kommuner med høj skattesats
vil marginalskatten for kapitalindkomst, allerede når der betales mellemskat, overskride
det skrå skatteloft. I kommuner med lav skattesats vil det først være tilfældet, når der
beregnes topskat.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om at vurdere provenutabet ved fra og med 2015 at hæve bundgrænsen for topskat til 750.000 kr., til skatteministeren
1529358_0003.png
Tabel 1. Satser og beløbsgrænser for topskat og en ny mellemskat
2015
Gældende regler
Topskattegrænse (kr., 2015-niveau)
Topskattesats (pct.)
Skråt skatteloft for personlig indkomst (pct.)
Skråt skatteloft for kapitalindkomst (pct.)
Højeste marginalskat af arbejdsindkomst, ekskl. kirkeskat (pct.)
Forslag
Mellemskattegrænse (kr., 2015-niveau)
Mellemskattesats (pct.)
Topskattegrænse (kr., 2015-niveau)
Topskattesats (pct.)
Skråt skatteloft (pct.)
Skråt skatteloft for kapitalindkomst (pct.)
Højeste marginalskat af arbejdsindkomst, ekskl. kirkeskat (pct.)
459.200
6
750.000
15
51,95
42
55,8
459.200
6
750.000
15
51,98
42
55,8
459.200
6
750.000
15
51,98
42
55,8
459.200
15
51,95
42
55,8
479.900
15
51,98
42
55,8
482.500
15
51,98
42
55,8
2020
2022
En forhøjelse af topskattegrænsen til 750.000 kr. samt indførelse af en ny mellemskat
skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 5,3 mia. kr. i 2015 målt i umiddelbar virk-
ning efter tilbageløb,
jf. tabel 2.
Forhøjelsen af topskattegrænsen bidrager isoleret set med
et større mindreprovenu, der delvis modregnes af den nye mellemskat. Frem mod 2022
reduceres mindreprovenuet som følge af, at topskattegrænsen efter gældende regler bliver
forhøjet.
Der er en positiv adfærdsvirkning i form af højere arbejdsudbud forbundet med tiltaget.
Det afspejler først og fremmest en positiv påvirkning af den gennemsnitlige arbejdstid.
En forhøjelse af topskattegrænsen til 750.000 kr. samt indførelse af en ny mellemskat vil
betyde, at marginalskatten for en person med indkomst efter AM-bidrag i intervallet fra
459.200 kr. til 750.000 kr. mindskes med 8,3 pct.-point (0,92 * (14,97 pct. – 6 pct.)).
1
Det
øger gevinsten fra den sidste arbejdstime for disse personer og må dermed påregnes at
føre til længere arbejdstid. Effekten modereres dog af en mindre indkomsteffekt, hvor de
personer, der umiddelbart får en lavere skattebetaling og dermed højere disponibel ind-
komst ved en given arbejdsindsats, vil benytte en mindre del af den umiddelbare gevinst
til at forkorte arbejdstiden.
I 2022 vil topskattegrænsen efter gældende regler være øget til 482.500 kr.
2
I 2022 vil en
ny mellemskat (med en mellemskattegrænse på 459.200 kr.) dermed betyde, at marginal-
1
Det skrå skatteloft betyder, at der med en gennemsnitlig kommuneskat på 24,9 pct. opnås et skattenedslag, der reducerer
topskattesatsen på arbejdsindkomst fra 15 pct. til 14,97 pct.
Dermed vil marginalskatten i intervallet fra 459.200 kr. til 482.500 kr. være reduceret til 42 pct., mod 55,8 pct. ved 2015-
regler.
2
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om at vurdere provenutabet ved fra og med 2015 at hæve bundgrænsen for topskat til 750.000 kr., til skatteministeren
1529358_0004.png
skatten for en person med en indkomst efter AM-bidrag i intervallet 459.200 kr. til
482.500 kr. i 2022 øges med 5,5 pct.-point.
3
Det bidrager alt andet lige negativt til den
samlet set positive arbejdsudbudsvirkning fra kombinationen af en ny mellemskat og en
forhøjelse af topskattegrænsen til 750.000 kr. Det bemærkes, at med en topskattegrænse
på 750.000 kr. vil marginalskatten fortsat blive mindsket med 8,3 pct.-point i intervallet
482.500 kr. til 750.000 kr.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 3,3 mia. kr. i 2015,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en ny mellemskat samt forhøjelse af topskattegrænsen
Mia. kr. (2015-niveau)
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2015
-7,0
-5,3
-3,3
2016
-6,8
-5,2
-3,2
2017
-6,7
-5,0
-3,1
2018
-6,1
-4,6
-2,8
2019
-5,8
-4,4
-2,7
2020
-5,5
-4,1
-2,5
2021
-5,4
-4,1
-2,5
2022
-5,3
-4,0
-2,4
Varig
virkning
-5,4
-4,1
-2,5
Anm: Adfærdseffekter er beregnet på baggrund af Skatteministeriets StØV-model og kan afvige marginalt fra Finansmini-
steriets skøn.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Data fra 2011 fremskrevet til 2015 i overensstemmelse med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse, december 2014.
Forhøjelsen af topskatten kombineret med en ny mellemskat vil medføre en forøgelse af
den disponible indkomst. Forøgelsen er størst i de øverste indkomstdeciler,
jf. figur 1.
Figur 1. Ændring i disponibel indkomst i pct. fordelt på indkomstdeciler
2,0
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
0,0
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Data fra 2011 fremskrevet til 2015 i overensstemmelse med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse, december 2014.
3
Samtidig vil skattebetalingen ved en indkomst efter AM-bidrag på 482.500 kr. blive forøget med knap 1.400 kr.
Side 4 af 4