Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1494143_0001.png
5. februar 2015
J.nr. 15-0077664
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 363 af 13. januar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494143_0002.png
Spørgsmål
Hvordan opgøres det højeste træk på gæld privat, hvor der er stillet sikkerhed med aktiver
i virksomhedsordningen, når der er flere gældsposter, f.eks. to kassekreditter eller kasse-
kredit, billån og boliglån?
Svar
Opgørelsen af beløbet, der skal beskattes efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, sker
på det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen foretages.
I forhold til kreditter med en kreditfacilitet, fx en kassekredit, fremgår det af bemærknin-
gerne til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6,
jf. ændringsforslag (ændringsforslag nr. 2 i Skatte-
udvalgets betænkning),
som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200
(folketingssamling 2013-2014), at beskatningen først finder sted på det tidspunkt, hvor
den skattepligtige begynder at trække på kreditfaciliteten.
Det er opfattelsen, at opgørelsen af ” det højeste træk” som udgangspunkt kun er rele-
vant, når der er tale om kreditter med en trækningsret, fx en kassekredit,
jf. de ovenfor anførte
bemærkninger.
Endvidere fremgår det af mit svar på spørgsmål nr. 38 og 47, som blev stillet
i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling 2013-2014), at den
periode, der anvendes ved vurderingen af det største samlede træk, udgør hele indkomst-
året, og at det derfor er saldoens største udvisende gennem året, der er relevant.
Det er derfor opfattelsen, at opgørelsen af ”det højeste træk” på flere forskellige kreditter
med en trækningsret skal ske på baggrund af hver enkelt kredits største udvisende negati-
ve saldo i løbet af indkomståret. Efterfølgende indskud på kreditterne (nedbringelse af
trækket på kreditten) påvirker ikke det beløb, der beskattes,
jf. de ovenfor anførte bemærkninger
og svar på udvalgsspørgsmål.
Eksempelvis kan den skattepligtige have stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for to
private kassekreditter, som hver har en kreditfacilitet på 1 mio. kr. Virksomhedens aktiver
er opgjort til 3 mio. kr. Primo indkomståret hæver den skattepligtige 0,4 mio. kr. på kas-
sekredit 1 for efterfølgende samme indkomstår (medio) at indsætte 0,2 mio. kr. Den skat-
tepligtige vælger dernæst ultimo indkomstår at hæve 0,1 mio. kr. på kassekredit 2. I løbet
af indkomståret har den størst udvisende saldo været på -0,4 mio. kr. på kassekredit 1 og -
0,1 mio. kr. på kassekredit 2.
Det opgjorte beløb,
jf. ovenstående eksempel,
som skal beskattes efter virksomhedsskattelo-
vens § 10, stk. 6, bliver derfor 0,5 mio. kr.
Side 2 af 2