Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1494900_0001.png
6. februar 2015
J.nr. 15-0070076
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 359 af 12. januar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Benny Engelbrecht
/ Troels Kjølby Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494900_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på (2006-2007) S 3818 udbedes en opgørelse over foretagne TP-
sager fordelt på land og på typer af transaktioner. Opgørelsen bedes givet i antal sager og
procent.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT.
”I svar på spørgsmål S 3818 af 26. marts 2007 er der en oversigt over transfer pricing-
forhøjelser, gennemført i perioden 2003-2006, fordelt på lande og en anden oversigt over
fordelingen på transaktionstyper. Denne undersøgelse var meget tidskrævende og blev
udarbejdet til brug for besvarelsen af S 3818. SKAT har ikke efterfølgende ført statistik
over transfer pricing-sager per land og transaktionstype, jf. også svar på SAU alm. del
spørgsmål 352.
Et af problemerne i den henseende er, at der kan være mange lande involveret i en enkelt
transfer pricing-forhøjelse. Blandt de igangværende MAP-sager, hvor en MAP-sag tæller
som én sag pr. land, er der eksempelvis en forhøjelse, der har givet anledning til ni MAP-
sager, dvs. med ni forskellige lande. Endvidere er der en række skønssager, hvor SKAT–
på grund af manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation – ikke har været i
stand til at fastslå, hvilket land der er i den anden ende af transaktionen, og som derfor
skal kompensere det danske selskab for den manglende armslængdeindtjening.
SKAT har for 2012 og 2013 registreret det projekt, som hver transfer pricing-forhøjelse
er udført i. Hvert projekt omfatter en eller flere af de transaktionstyper, som er nævnt i
oversigten i svaret på S 3818.
Den følgende oversigt over de 144 transfer pricing-forhøjelser gennemført i 2012 og 2013
fordelt på projekttype kan godt sammenlignes med oversigten over fordelingen på trans-
aktionstyper i svaret på S 3818.
Tabel 1. Antal transfer pricing-forhøjelser gennemført i 2012 og 2013 fordelt efter
projekttype
Projekttype
Skattely og Money Transfer
Finansiering (inkl. Cash Pools) og Captives
(forsikring)
IP (immaterielle rettigheder, royalties,
kapitalandele og omstrukturering)
Underskud, Store Koncerner, Filialer (omfatter
varer, services, omkostningsfordeling o.l.)
I alt
Antal forhøjelser
4
7
31
102
144
Procentfordeling
3%
5%
21 %
71 %
100 %
Side 2 af 2