Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1494926_0001.png
6. februar 2015
J.nr. 15-0070076
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 348 af 12. januar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Benny Engelbrecht
/ Troels Kjølby Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494926_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange multinationale selskaber, der er rejst TP-sager imod,
som tidligere ikke betalte skat, og som nu betaler skat i Danmark?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT.
”En del af SKATs analyse forud for en transfer pricing-revision er at vurdere virksomhe-
dens samlede skattepligtige indkomst. En negativ eller en meget lav positiv skattepligtig
indkomst kan være en indikation af, at der er grundlag for at gennemse virksomhedens
transfer pricing-transaktioner. Samtidig skal det understreges, at lav skattepligtig indkomst
ikke behøver være udtryk for en forkert prisfastsættelse.
Fokus i transfer pricing-sager er en undersøgelse af, om transaktionerne mellem de inte-
resseforbundne parter (de kontrollerede transaktioner) er foregået til de priser og på de
vilkår, som uafhængige parter ville have anvendt (armslængdeprincippet), jf. ligningslo-
vens § 2, og ikke om virksomheden kommer i en skattebetalingsposition, da der kan være
mange andre grunde end transfer pricing til, at en virksomhed ikke betaler skat.
SKAT forventer dog, at transfer pricing-forhøjelser på et tidspunkt vil føre til, at virk-
somheden kommer til at betale mere i selskabsskat, end den ville have gjort uden en
transfer pricing-kontrol. Men SKAT har ikke et register over, hvilke multinationale sel-
skaber der betaler skat efter at være blevet transfer pricing-reguleret.”
Side 2 af 2