Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1485590_0001.png
14. januar 2015
J.nr. 15-0050860
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 333 af 6. januar 2015 (alm. del).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485590_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget det belaster de offentlige finanser at øge fradraget for
bidrag til velgørende foreninger fra 15.000 kr. til 25.000 kr.?
Svar
Efter de gældende regler kan gavegiver fradrage beløb, som vedkommende har ydet til
foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt øjemed. Det er en betingelse, at foreningen er godkendt af
SKAT. Det gælder endvidere, at der kun ydes fradrag for gaver, som foreningen har ind-
berettet til SKAT.
I 2015 udgør gavefradraget maksimalt 15.000 kr. (14.800 kr. i 2014). Beløbsgrænsen regu-
leres årligt i henhold til personskattelovens § 20, dvs. i takt med den generelle indkomst-
udvikling.
Det skønnes, at omkring 550.000 personer årligt benytter gavefradraget. For over halvde-
len af personerne udgør fradraget under 1.000 kr. Omkring 8.000 personer skønnes at
udnytte fradraget fuldt ud.
Der foreligger ingen statistiske oplysninger om, hvor mange personer der yder større
gaver end 15.000 kr. og dermed vil kunne udnytte en forhøjelse af det maksimale gave-
fradrag til 25.000 kr.
Det må antages, at en forhøjelse primært vil blive udnyttet af den personkreds, der i for-
vejen udnytter fradraget fuldt ud. Hvis det derfor rent skønsmæssigt antages, at denne
personkreds på omkring 8.000 personer i gennemsnit giver gaver af en størrelsesorden, så
de vil kunne udnytte halvdelen af fradragsforhøjelsen på 10.000 kr., kan det med nogen
usikkerhed skønnes at ville medføre et umiddelbart mindreprovenu i størrelsesordenen 10
mio. kr. årligt. Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes mindreprovenuet
at ville udgøre omkring 8 mio. kr. årligt.
Side 2 af 2