SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om ministeren vil fremsende en opdateret beregning af SAU (2008-09) alm. del – spørgsmål 56, men hvor det forhøjede personfradrag aftrappes i henholdsvis indkomstintervallet 200.000 kr. til 250.000 kr. og 250.000 til 300.000 kr. Ministeren bedes i sit svar oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler af de to forslag, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

19. marts 2015

J.nr. 14-5325303

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december 2014 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

Benny Engelbrecht

/ Jacob Vastrup

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om ministeren vil fremsende en opdateret beregning af SAU (2008-09) alm. del – spørgsmål 56, men hvor det forhøjede personfradrag aftrappes i henholdsvis indkomstintervallet 200.000 kr. til 250.000 kr. og 250.000 til 300.000 kr. Ministeren bedes i sit svar oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler af de to forslag, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes fremsende en opdateret beregning af SAU (2008-09) alm. del - spørgs-

mål 56, men hvor det forhøjede personfradrag aftrappes i henholdsvis indkomstinterval-

let 200.000 kr. til 250.000 kr. og 250.000 kr. til 300.000 kr. Ministeren bedes i sit svar

oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler af de to forslag.

Svar

Svaret på alm. del spørgsmål 56 (Folketingsåret 2008-09) indeholder skøn over de prove-

numæssige konsekvenser af at forhøje personfradraget med 10.000 kr., 20.000 kr., 30.000

kr., 40.000 kr. og 50.000 kr. for indkomster under henholdsvis 250.000 kr., 300.000 kr. og

alle indkomster.

Efter gældende regler udgør personfradraget 43.400 kr. (2015)

. Den i spørgsmålet angiv-

ne model indebærer, at hvis eksempelvis forhøjelsen af personfradraget er på 10.000 kr.,

der aftrappes over indkomstintervallet 200.000-250.000 kr., vil en person med en ind-

komst på 200.000 kr. eller derunder have et personfradrag på 53.400 kr. En person med

en indkomst på 225.000 kr. vil have et personfradrag på 48.400 kr., og en person med en

indkomst på 250.000 kr. eller derover vil uændret have et personfradrag på 43.400 kr.

Beregningsteknisk er det i det følgende forudsat, at den indkomst, som skal danne grund-

lag for indkomstaftrapningen af det forhøjede personfradrag, består af den personlige

indkomst tillagt arbejdsmarkedsbidrag plus positiv nettokapitalindkomst og positiv netto-

aktieindkomst.

Det er endvidere beregningsteknisk forudsat, at hvis forhøjelsen af personfradraget ikke

fuldt ud kan udnyttes af en gift person, kan den uudnyttede skatteværdi af fradraget over-

føres og modregnes i den anden ægtefælles skatter, også selv om dennes indkomst over-

stiger den nævnte indkomstgrænse. Dermed bliver et eventuelt ikke udnyttet forhøjet

personfradrag behandlet på samme måde som personfradrag efter gældende regler.

En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr., der aftrappes i indkomstintervallet

200.000-250.000 kr., skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 6,7 mia.

kr. Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca. 5,0 mia. kr. og efter tilbageløb og

adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 6,2 mia. kr.,

jf. tabel 1.

For personer under 18 år er personfradraget 32.600 kr.

Side 2 af 5

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en indkomstaftrappet forhøjelse af personfradraget

Forhøjelse af personfradrag (kr.)

Mia. kr. (2015-niveau)

Aftrapning i intervallet 200.000-250.000 kr.

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Aftrapning i intervallet 250.000-300.000 kr.

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

-8,2

-6,2

-7,7

-16,3

-12,3

-15,6

-24,2

-18,3

-23,6

-31,9

-24,1

-31,9

-39,4

-29,7

-40,6

-6,7

-5,0

-6,2

-13,2

-10,0

-12,5

-19,6

-14,8

-18,8

-25,7

-19,4

-25,1

-31,7

-23,9

-31,6

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

1. Det er forudsat, at forhøjelsen af personfradraget er proportionalt mindre for personer under 18, svarende til det reducerede personfradrag.

2. Indkomstgrundlaget for aftrapning udgøres af den personlige indkomst tillagt arbejdsmarkedsbidrag plus positiv nettokapitalindkomst og

positiv nettoaktieindkomst.

3. Adfærdseffekter er vurderet med baggrund i Skatteministeriets StØV-model.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på indkomster fra 2011 fremskrevet til 2011 i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk

Redegørelse, december 2014.

En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr., der aftrappes i indkomstintervallet

200.000-250.000 kr., skønnes at medføre en forøgelse af rådighedsbeløbet med 3,4 pct. i

1. decil, mens forøgelsen i 10. decil skønnes til 0,1 pct. I gennemsnit skønnes rådigheds-

beløbet at blive forøget med 0,6 pct.,

jf. tabel 2.

Årsagen til, at der er en forøgelse af rådighedsbeløbet i fx 10. decil, selvom forhøjelsen af

personfradraget indkomstaftrappes, er, at inddelingen i indkomstdeciler sker ud fra fami-

liens samlede økonomiske forhold. Der kan være medlemmer af en familie, der har en lav

indkomst og derfor ifølge modellen får en forhøjelse af personfradraget, selvom familiens

samlede indkomst placerer den i en af de øverste deciler.

Side 3 af 5

Tabel 2. Den gennemsnitlige ændring af rådighedsbeløbet fordelt på indkomstdeciler

Indkomstdecil

Pct.

Aftrapning i intervallet

200.000-250.000 kr.

Forhøjelse på 10.000 kr.

Forhøjelse på 20.000 kr.

Forhøjelse på 30.000 kr.

Forhøjelse på 40.000 kr.

Forhøjelse på 50.000 kr.

Aftrapning i intervallet

250.000-300.000 kr.

Forhøjelse på 10.000 kr.

Forhøjelse på 20.000 kr.

Forhøjelse på 30.000 kr.

Forhøjelse på 40.000 kr.

Forhøjelse på 50.000 kr.

Kilde: Lovmodelberegninger.

Alle

3,4

6,6

9,5

12,2

14,5

2,0

4,1

6,1

8,0

10,0

1,5

3,1

4,6

6,1

7,6

1,0

1,9

2,9

3,8

4,8

0,6

1,2

1,8

2,4

2,9

0,4

0,8

1,2

1,6

2,0

0,3

0,6

0,9

1,1

1,4

0,2

0,4

0,7

0,9

1,0

0,2

0,3

0,5

0,6

0,7

0,1

0,2

0,3

0,4

0,6

1,2

1,8

2,3

2,9

3,5

6,8

9,9

12,7

15,2

2,3

4,5

6,7

8,9

11,1

1,8

3,7

5,5

7,3

9,1

1,3

2,6

3,9

5,2

6,4

0,9

1,7

2,5

3,4

4,2

0,6

1,2

1,8

2,4

2,9

0,4

0,9

1,3

1,7

2,1

0,3

0,7

1,0

1,3

1,6

0,2

0,4

0,7

0,9

1,1

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,7

1,5

2,2

2,9

3,6

Som det fremgår af tabel 1, er der en væsentlig negativ adfærdsvirkning i form af lavere

arbejdsudbud forbundet med tiltaget. Den negative arbejdsudbudsvirkning afspejler både

en negativ påvirkning af den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede og en negativ

effekt på beskæftigelsesfrekvensen.

En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr., der aftrappes i indkomstintervallet

200.000-250.000 kr., vil således betyde, at marginalskatten for en person med indkomst i

aftrapningsintervallet forøges med ca. 7,4 pct.-point. I udgangspunkt vil en sådan person

typisk have en marginalskat på 39,7 pct.

, som med tiltaget øges til 47,1 pct. Den højere

marginalskat afspejler, at en forøgelse af lønindkomsten med 100 kr. mindsker det forhø-

jede personfradrag med 20 kr., hvilket giver en forøgelse af skattebetalingen med ca. 7,4

kr. (lig 36,98 pct. af de 20 kr.)

, dvs. med 7,4 pct. af den ekstra lønindkomst. Den højere

marginalskat for personer med indkomst i aftrapningsintervallet mindsker gevinsten fra

den sidste arbejdstime for disse personer og fører derved til kortere arbejdstid.

Hertil kommer en indkomsteffekt, hvor de personer, der umiddelbart får lavere skattebe-

taling og dermed højere disponibel indkomst ved en given arbejdsindsats i gennemsnit må

Baseret på 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag, der fradrages i grundlaget for andre indkomstskatter, kombineret med 24,9 pct.

kommuneskat, 4 pct. sundhedsbidrag og 8,08 pct. bundskat samt et ikke fuldt udnyttet beskæftigelsesfradrag, der mind-

sker grundlaget for kommuneskat og sundhedsbidrag med 8,05 pct. af lønindkomsten (svarende til en reduktion af margi-

nalskatten med ca. 2,3 pct.point).

Baseret på en gennemsnitlig kommuneskat på 24,9 pct. samt et sundhedsbidrag på 4 pct. og en bundskat på 8,08 pct.

Side 4 af 5

påregnes at benytte en mindre del af den umiddelbare gevinst til at forkorte arbejdstiden.

Denne indkomsteffekt trækker således også i retning af en kortere arbejdstid.

En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr., der aftrappes i indkomstintervallet

200.000-250.000 kr., vil samtidig betyde, at den økonomiske gevinst ved at være i beskæf-

tigelse frem for på overførselsindkomst mindskes. Forskellen i disponibel indkomst (for-

skelsbeløbet) mellem en beskæftiget med indkomst over 250.000 kr. (før arbejdsmarkeds-

bidrag) og en person med en overførselsindkomst under 200.000 kr. mindskes med 3.698

kr. Hvis fx personen på overførselsindkomst har en indkomst over 200.000 kr. (men

under 250.000 kr.) vil reduktionen af forskelsbeløbet være mindre. Den mindre økonomi-

ske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst må antages at

føre til færre personer på arbejdsmarkedet og lavere beskæftigelsesfrekvens.

Såfremt forhøjelsen af personfradraget, der indkomstaftrappes, er større end 10.000 kr.,

vil påvirkningen af marginalskatten og af gevinsten ved at være i beskæftigelsen frem for

på overførselsindkomst også blive større.

Hæves aftrapningsintervallet fra 200.000-250.000 kr. til 250.000-300.000 kr., er effekterne

kvalitativt de samme. I sidstnævnte interval vil der umiddelbart være flere personer, der

oplever højere marginalskat, mens de højere indkomstgrænser i aftrapningsintervallet fx

betyder, at en beskæftiget med fx 275.000 kr. i indkomst får gavn af halvdelen af det høje-

re personfradrag, og mønsteret for reduktion i forskelsbeløb mellem de beskæftigede og

personer på overførselsindkomst bliver derved lidt forskelligt. For begge aftrapningsin-

tervaller er der tale om en negativ indvirkning på arbejdsudbuddet fra såvel gennemsnitli-

ge arbejdstid som beskæftigelsesfrekvensen.

Side 5 af 5