PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

4. februar 2015

J.nr. 14-5294998

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 296 af 17. december 2014 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Jørgen Arbo-Bæhr (EL).

Benny Engelbrecht

/ Søren Schou

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Ministeren bedes oversende en beregning, der viser, hvad der kan opnås i skatteprovenu

ved at erstatte det anslåede licensprovenu (4.403,8 mia. kr. i 2015) med indkomstbeskat-

ning uden andre fradrag end bundfradraget. Beregningen bedes opgjort på årlige indtæg-

ter på 0-150.000 kr., 150.000-250.000 kr., 250.000-350.000 kr., 350.000-450.000 kr.,

450.000-550.000 kr. og 550.000-1 mio. kr. samt højere indtægter.

Svar

Indledningsvist skal bemærkes, at medielicensen teknisk set er en skat. Det er en konse-

kvens af, at Danmarks Statistik i 2014 gennemførte en hovedrevision af nationalregnska-

bet, hvorefter medielicensen betragtes som en skat og bl.a. indgår i opgørelsen af skatte-

trykket. Hvis medielicensen afskaffes og erstattes af en bevilling på finansloven, der fi-

nansieres ved ændringer i indkomstskattesystemet, er der således ud fra en teknisk tilgang

alene tale om en skatteomlægning.

Medielicensen har i dag karakter af en såkaldt ”lump-sum” skat, dvs. en skat der betales af

alle uafhængig af den enkeltes skatteevne (og medieforbrug). Medielicensen er dog ikke

en rendyrket ”lump-sum” skat, da der er nedsat licens for visse modtagere af social pen-

sion.

Den umiddelbare parallel i indkomstskattesystemet (til medielicensen) ville være en re-

duktion af personfradraget. En omlægning af medielicensen til et reduceret personfradrag

vil have visse (begrænsede) fordelingsmæssige konsekvenser, idet personfradraget er pr.

person, mens medielicensen er pr. familie. Effekten på arbejdsudbuddet af en sådan om-

lægning ville være minimale.

Spørgsmålet forstås imidlertid således, at der ønskes en beskrivelse af de provenu- og

fordelingsmæssige konsekvenser, hvis finansiering af public service-institutionerne sker

ved en ændring i en indkomstafhængig skat. I det følgende beskrives konsekvenserne,

hvis denne skatteforhøjelse sker i form af en forhøjelse af bundskattesatsen. En sådan

forhøjelse vil – i modsætning til finansiering ved en reduktion af personfradraget – med-

føre en reduktion af arbejdsudbuddet samt større omfordeling. Personer med relativt høje

indkomster ville således skulle betale mere for licens end personer med lave indkomster,

uafhængigt af medieforbrug, jf. senere.

Det er umiddelbart vurderingen, at finanslovstilskud til DR og de regionale TV 2-

virksomheder mv. i modsætning til medielicens vil være momsfritaget. Det vil betyde, at

public service-institutionerne ikke længere vil kunne fradrage købsmoms. Dette skønnes

til ca. 0,45 mia. kr.

Skal institutionerne have uændrede økonomiske vilkår, skal de kom-

penseres herfor, hvorved det samlede tilskud kommer til at udgøre ca. 4,85 mia. kr.

Jf.

Mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv.

(rapport fra arbejdsgruppe

nedsat i henhold til medieaftale 2012-2014), Kulturministeriet 2014

Side 2 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der forudsættes statslig provenuneutralitet, skal staten yderligere kompenseres for

ca. 0,65 mia. kr. i reducerede momsindtægter, beregnet som moms på ca. 1,1 mia. kr. af

medielicensen, fratrukket de 0,45 mia. kr. i købsmoms, som institutionerne hidtil har

kunnet fradrage.

En afskaffelse af medielicensen skønnes derudover isoleret set at medføre et øget tilbage-

løb af moms og afgifter på ca. 1,35 mia. kr. Endelig kan der være en negativ effekt på

arbejdsudbuddet i kraft af den såkaldte indkomsteffekt, hvilket skønnes at medføre et

mindreprovenu på ca. 0,1 mia. kr. Det samlede finansieringsbehov skønnes dermed til ca.

4,25 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Finansieringsbehov ved afskaffelse af medielicens

(2015-niveau)

Tilskud inkl. momskompensation

Bortfald af statslige momsindtægter

Tilbageløb ved afskaffelse af medielicens

Skønnet reduktion af arbejdsudbud

I alt

Mia. kr.

4,85

0,65

-1,35

0,10

4,25

Anm: Der er forudsat en effekt på arbejdsudbuddet på 2,5 pct. af den samlede medielicens inkl. moms og efter tilbageløb svarende til selvfinan-

sieringsgraden ved en forhøjelse af personfradraget.

For at tilvejebringe et provenu på 4,25 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, skal bundskat-

tesatsen skønsmæssigt forhøjes med 0,62 pct.-point. Det vil med de anvendte regneprin-

cipper medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 6,65 mia. kr. før tilbageløb og ca. 5,00

mia. kr. efter tilbageløb. Derudover lægges til grund, at en reduktion i arbejdsudbuddet

medfører et mindreprovenu på ca. 0,75 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af bundskattesatsen med 0,62 pct.-point

(2015-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Tilbageløb

Provenu efter tilbageløb

Arbejdsudbud

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Anm: Der er forudsat en selvfinansieringsgrad på 15 pct. samt en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft.

Kilde: Lovmodelberegninger

Mia. kr.

6,65

-1,65

5,00

-0,75

4,25

Den samlede effekt på arbejdsudbuddet ved en omlægning skønnes at medføre et sam-

fundsøkonomisk tab på ca. 0,85 mia. kr. Det er skatteyderne, der skal finansiere dette tab,

hvis både public service-institutionernes og statens budgetter skal være uændrede. Som

konsekvens vil skatteyderne i gennemsnit få et fald i rådighedsbeløbet ved skatteomlæg-

ningen.

Side 3 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Således vil voksne skattepligtige få en samlet besparelse på ca. 5,5 mia. kr. ved en afskaf-

felse af medielicensen, men de vil skulle betale godt 6,5 mia. kr. mere i bundskat. Samlet

set vil de således få reduceret rådighedsbeløbet med godt 1 mia. kr., svarende til ca. 240

kr. pr. skattepligtig i gennemsnit,

jf. tabel 3.

For grupperne med relativt lave indkomster vil der blive tale om en samlet forøgelse af

rådighedsbeløbet. Således vil voksne skattepligtige med en bruttoindkomst under 150.000

kr. få en forøgelse af rådighedsbeløbet med i gennemsnit 910 kr., mens voksne skatteplig-

tige med en bruttoindkomst mellem 150.000 kr. og 250.000 kr. vil få en forøgelse af rå-

dighedsbeløbet med i gennemsnit 330 kr.

Tabel 3. Fordelingsmæssige konsekvenser af en afskaffelse af medielicensen og en forhøjelse af

bundskattesatsen med 0,62 pct.-point

Antal voksne Afskaffelse af Forhøjelse af

skattepl.

medielicens

bundskat

(1.000)

(mio. kr.)

805

1.225

1.000

740

315

245

4.365

1.040

1.550

1.260

910

390

300

5.500

-310

-1.150

-1.540

-1.530

-830

-880

-290

-6.530

Bruttoindkomst

0 - 150.000 kr.

150.000 - 250.000

250.000 - 350.000 kr.

350.000 - 450.000 kr.

450.000 - 550.000 kr.

550.000 - 1mio. kr.

Over 1 mio. kr.

Alle

Forskel

(mio. kr.)

730

400

-280

-620

-440

-580

-240

-1.030

Forskel

(kr./skattepl.)

910

330

-290

-840

-1.390

-2.370

-6.930

-240

Anm: I fordelingen indgår børn, herunder hjemmeboende ”børn” over 18 år, ikke. Det drejer sig om ca. 500.000 børn, der

samlet vil få forøget skattebetalingen med ca.120 mio. kr. Der er endvidere set bort fra personer med negativ brutto-

indkomst. Det er forudsat, at der sker en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft.

Bruttoindkomsten udgøres af personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapi-

talindkomst og aktieindkomst. Der er sket overførsel af eventuel negativ nettokapitalindkomst mellem ægtefæller før

opgørelse af bruttoindkomsten. Bruttoindkomsten er fordelt ligeligt på familiens voksne medlemmer.

Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om betalingen af medielicens fordelt på indkomstintervaller eller

familietyper. Tallene i tabellen er derfor skøn baseret på oplysninger om antal husstande i de nævnte indkomstkate-

gorier, herunder antal husstande med pensionister med en personlig tillægsprocent på 100, som kan komme i

betragtning til reduceret medielicens.

Kilde: Lovmodelberegninger

Side 4 af 4