Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1485478_0001.png
13. januar 2015
J.nr. 14-5255944
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 287 af 16. december 2014 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485478_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for den sociale profil hos magasinabonnenter
og den mulige fremadrettede sociale slagside i det i høring udsendte lovforslag om moms
på dansksprogende magasiner, idet alene abonnenter med kendskab til fremmedsprog kan
undgå prisstigningen ved at skifte til en ikke-dansk version?
Svar
Baggrunden for lovforslaget er blandt andet, at der sker en utilsigtet udnyttelse af moms-
reglerne. Forslaget medfører, at der vil skulle betales moms af dansksprogede magasiner
til abonnementer, således som det eksempelvis allerede sker i dag med magasiner i løssalg.
Da udvalget af magasiner henvender sig til en række forskellige målgrupper, vil forslaget
således påvirke alle abonnementer.
Forslaget om at indføre importmoms på dansksprogede magasiner sikrer lige konkurren-
cevilkår for dansksprogede magasiner trykt inden for EU, men må forventes at medføre
højere priser på de magasiner, der omfattes af moms, hvilket især vil påvirke de grupper,
som har et højt forbrug af disse magasiner i abonnement. Der foreligger ikke umiddelbart
tilgængelige oplysninger om, hvordan forbruget af magasiner i abonnement fordeler sig
på forskellige indkomstgrupper mv. Det formodes dog, at de socialt dårligst stillede for-
mentlig har et lavere forbrug af magasiner i abonnement end den øvrige del af befolknin-
gen.
Side 2 af 2