Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1438044_0001.png
18. december 2014
J.nr. 14-5210614
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 260 af 5. december 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438044_0002.png
Spørgsmål
Hvad er årsagen til, at beløb hensat til senere hævning ved udgangen af indkomståret
2013 ikke kan indskydes på indskudskontoen, når beløb bogført på mellemregningskon-
toen ved udgangen af indkomståret 2013 kan indskydes?
Svar
Det er opfattelsen, at beløb, der er hensat til senere hævning ved udgangen af indkomst-
året 2013, kan indskydes på indskudskontoen i forbindelse med omgørelse af valg af selv-
angivne oplysninger, jf. § 3, stk. 8, i lov nr. 992 af 16. september 2014.
Det fremgår af § 3, stk. 8, i lov nr. 992 af 16. september 2014, at skattepligtige, der an-
vender virksomhedsordningen, kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for ind-
komståret 2013 vedrørende overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf.
virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., og beløb, der er bogført på mellemregnings-
kontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1.
Endvidere fremgår det af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.C.5.2.7.1 om overførs-
ler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, at
”… I stedet for at hensætte beløbet til
senere hævning kan den selvstændige vælge at overføre beløbet til indskudskontoen med virkning for ind-
tjeningsåret. Vælger den selvstændige denne mulighed, skal beløbet behandles som en hævning i hæveræk-
kefølgen og et indskud. …”
Det er opfattelsen, at skattepligtige kan omgøre valg af selvangivne oplysninger vedrø-
rende indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., hvor det indskudte beløb i
stedet for kunne være hensat til senere hævning.
På baggrund af ovenstående og formålet med bestemmelsen om omvalg i § 3, stk. 8, i lov
nr. 992 af 16. september 2014, er det derfor opfattelsen, at skattepligtige kan omgøre valg
af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013, således at beløb, der er hensat til senere
hævning, kan indskydes på indskudskontoen efter bestemmelsen, hvis det hensatte beløb
alternativt kunne være overført til indskudskontoen med virkning for indtjeningsåret.
Side 2 af 2