Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1438036_0001.png
18. december 2014
J.nr. 14-5210614
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 253 af 5. december 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438036_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september
2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør +50.000 kr.,
hvor sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600.000 kr., og hvor indskudskontoen
ultimo 2014 udgør +50.000 kr.? Kan der ske opsparing af overskud i 2014?
Svar
Det kan bekræftes, at der kan ske opsparing af overskud i 2014. Svaret er dog betinget af,
at sikkerhedsstillelsen på 600.000 kr. er afviklet fuldt ud inden den 1. januar 2018.
Er denne betingelse ikke opfyldt, vil et beløb svarende til virksomhedsoverskuddet, der er
sparet op i perioden fra den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2014, blive over-
ført til privatøkonomien.
I forhold til spørgsmålet om den skattepligtige kunne omfattes af bagatelgrænsen i § 3,
stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014, afhænger dette af, om summen af den numeri-
ske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret
plus en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500.000 kr. Fordi
sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600.000 kr. og derfor i sig selv overstiger baga-
telgrænsen på 500.000 kr., kan bagatelgrænsen ikke finde anvendelse.
Side 2 af 2