Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1438003_0001.png
18. december 2014
J.nr. 14-5210614
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 249 af 5. december 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438003_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal for-
tolkes, når der er stillet sikkerhed med virksomhedspant, hvor andre kreditorer også har
pant i de pågældende aktiver med fortrinsstilling til fyldestgørelse i aktivet?
Svar
Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at det laveste beløb af enten gældens
kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse anses for overført til den skattepligtige, hvis
virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld.
Af bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. ændringsforslag nr. 12,
som blev stillet i forbindelse
med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling 2013-2014), fremgår det, at
sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi, og at det sker på
det tidspunkt, hvor aktiverne stilles til sikkerhed for den private gæld, hvilket fx vil være
på tidspunktet for tinglysning.
Ved vurderingen af værdien af sikkerhedsstillelsen skal andre kreditorers panterettigheder
tages i betragtning. Det indebærer, at en sikkerhedsstillelse over for en kreditor i form af
et virksomhedspant som udgangspunkt ikke vil have en værdi, hvis andre kreditorer har
fortrinsstilling til at søge sig fyldestgjort i alle aktiverne forud for kreditoren med virk-
somhedspantet, og sidstnævnte derfor ikke kan opnå dækning for sit krav ved virksom-
hedspantet.
Side 2 af 2