SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 242: MFU spm. om ministeren er enig med professor i EU-ret Morten Broberg i, at Post Danmarks opkrævning af et gebyr på 160 kr. for opkrævning af moms på enkeltforsendelser bestående af magasiner fra lande uden for EU til en værdi under 80 kr. kan udgøre en kvantitativ handelshindring i strid med EU-retten og Traktaten om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. februar 2015

EU-retskontoret

Birgitte Broberg

2014-0032-1802

1413292

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketin-

gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem Tom Behnke (KF).

Mette Frederiksen

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 242: MFU spm. om ministeren er enig med professor i EU-ret Morten Broberg i, at Post Danmarks opkrævning af et gebyr på 160 kr. for opkrævning af moms på enkeltforsendelser bestående af magasiner fra lande uden for EU til en værdi under 80 kr. kan udgøre en kvantitativ handelshindring i strid med EU-retten og Traktaten om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Spørgsmål nr. 242 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Af

udkastet til "Forslag til lov om ændring af momsloven"

omdelt som SAU, Alm. del

–

bilag 41 fremgår det, at man atter

arbejder med en model med moms på magasiner. Denne gang

arbejdes der dog med en model, hvor der alene indføres im-

portmoms på dansksprogede magasiner med en værdi under 80

kr., der sendes som enkeltforsendelser fra lande uden for EU.

Forslaget er beskrevet i Skatteministeriets redegørelse "Hånd-

tering af momsopkrævning ved import af visse forsendelser fra

lande udenfor EU" af 27. juni 2014, jf. SAU, Alm. del (2013-

14)

–

bilag 230. Er ministeren enig med professor i EU-ret

Morten Broberg i, at Post Danmarks opkrævning af et gebyr på

160 kr. for opkrævning af moms på enkeltforsendelser bestå-

ende af magasiner fra lande uden for EU til en værdi under 80

kr. kan udgøre en kvantitativ handelshindring i strid med EU-

retten og Traktaten om det Europæiske Økonomiske Samar-

bejdsområde, jf. dennes responsum ”Responsum om visse

aspekter af Skatteministeriets redegørelse vedr. indførsel af

importmoms på dansksprogede magasiner” af 22. juli 2014

omdelt som SAU, Alm. del

–

bilag 55?”

Svar:

Det er Justitsministeriets vurdering, at Post Danmark A/S’ opkrævning af

et gebyr på 160 kr. for håndtering af told og importmoms ikke udgør en

kvantitativ handelshindring i strid med artikel 11 i aftalen om Det Europæ-

iske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), således som anført af

professor Morten Broberg i responsum af 22. juli 2014, jf. SAU, Alm.del

–

bilag 55. Baggrunden herfor er følgende:

Det følger af artikel 2, nr. 1, litra d, i direktiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem, der er implementeret ved § 12 i momsloven (lov-

bekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013), at der som udgangspunkt skal

betales importmoms ved indførsel af varer til EU fra tredjelande, herunder

EØS-lande.

Det følger af artikel 23 i direktiv 2009/132/EF om fastlæggelse af anven-

delsesområdet for artikel 143, litra b og c, i direktiv 2006/112/EF for så

vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig ind-

førsel af goder, at småforsendelser, hvis værdi ikke overstiger 10 EUR, er

fritaget fra importmoms. Medlemsstaterne kan endvidere fritage goder fra

importmoms, hvis godets samlede værdi er større end 10 EUR, men ikke

overstiger 22 EUR. Artikel 23 i direktiv 2009/132/EF er i Danmark gen-

nemført ved momslovens § 36, hvorefter indførsel af varer fra steder uden

for EU er fritaget for importmoms, når varens samlede værdi ved er-

hvervsmæssig forsendelse ikke overstiger 80 kr.

Medlemsstaterne kan dog efter den nævnte artikel 23 pålægge goder, der

indføres i forbindelse med postordresalg, importmoms. Med Skattemini-

steriets forslag til lov om ændring af momsloven foreslås det i overens-

stemmelse hermed, at dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende,

der ved postordresalg forsendes til Danmark fra tredjelande, herunder

EØS-lande, skal pålægges importmoms.

Det følger af § 39, stk. 1, nr. 1, i toldloven (lovbekendtgørelse nr. 765 af

5. juni 2004), at den, der i det danske toldområde indfører eller lader indfø-

re varer, som ikke er i fri omsætning i EU’s toldområde, hæfter

for de på

varerne hvilende told- og afgiftsbeløb. Det fremgår desuden af toldlovens

§ 39, stk. 1, nr. 4, at føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor va-

rer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter, transporteres, hæfter for

de told- og afgiftsbeløb, der påhviler varerne. Tilsvarende gælder den per-

son, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel. Det følger af

momslovens § 61, at de nævnte bestemmelser i toldloven også finder an-

vendelse på afregning af importmoms.

Transportøren hæfter herefter selvstændigt for importmoms på transporte-

rede varer, og har således mulighed for at opkræve importmomsen hos

modtageren af varen for herefter at afregne over for toldmyndighederne.

Transportøren beslutter i den forbindelse selv, hvorvidt virksomheden vil

opkræve et gebyr for håndteringen af told og importmoms samt i givet fald

størrelsen heraf.

Afsenderen af en vare har frihed til selv at vælge, hvilken transportør den

pågældende ønsker at benytte i forbindelse med transporten af en vare.

Ved import af f.eks. magasiner fra et tredjeland, herunder EØS-lande, til

Danmark har Post Danmark A/S ikke efter dansk lovgivning nogen eneret

til at transportere magasiner. Afsenderen kan i et sådant tilfælde vælge at

benytte en anden transportør på markedet.

I tilfælde, hvor afsenderen vælger, at Post Danmark A/S skal forestå trans-

porten til Danmark af forsendelser fra tredjelande, herunder EØS-lande,

for hvilke der efter momsloven skal betales importmoms, opkræver virk-

somheden i dag et gebyr på 160 kr. for håndteringen heraf. Post Danmark

A/S har oplyst, at gebyret er fastsat ud fra virksomhedens omkostninger til

fastsættelse, opkrævning og afregning af importmoms.

Det forventes, at Post Danmark A/S vil opkræve et tilsvarende gebyr for

håndtering af importmoms for de forsendelser, der er omfattet af Skatte-

ministeriets udkast til lovforslag.

Det følger af artikel 11 i EØS-aftalen, at kvantitative indførselsrestrikti-

oner såvel som foranstaltninger med tilsvarende virkning (såkaldte han-

delshindringer) er forbudt mellem de kontraherende stater, dvs. EU-

landene og EØS-landene (Norge, Lichtenstein og Island). Efter praksis fra

EFTA-Domstolen, der er oprettet i henhold til EØS-aftalen, fortolkes be-

stemmelsen i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i artikel

34 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Det følger af EU-Domstolens praksis, at for at en ordning er omfattet af

TEUF artikel 34, skal ordningen kunne anses for at være en offentlig for-

anstaltning, som kan tilregnes medlemsstaten, jf. Domstolens dom i sagen

C-325/00, Markenqualität, præmis 21.

Kun under helt særlige omstændigheder kan en ordning vedtaget af en pri-

vat virksomhed, der kan have virkninger for samhandelen inden for EU,

som svarer til dem, der følger af en ordning vedtaget af de offentlige myn-

digheder, tilregnes medlemsstaten. I Markenqualität-sagen udtalte EU-

Domstolen således følgende i dommens præmis 17-18 om en tysk virk-

somhed, selv om den var etableret som et privat selskab med begrænset

hæftelse efter tysk selskabslovgivning:

”17

I den forbindelse bemærkes det, at CMA, selv om det er etableret som

et privat selskab,

—

er etableret i medfør af en lov, AbsFondsG, er defineret i denne lov som

et centralt organ for industrien og i medfør af denne lov bl.a. har til formål

på centralt niveau at fremme afsætning og anvendelse af produkter fra den

tyske landbrugs- og fødevareindustri

—

i henhold til sine vedtægter, som oprindeligt blev godkendt af den

kompetente forbundsminister, skal iagttage de retningslinjer, som udstedes

af fonden, som selv er et offentligt organ, og ved udøvelsen af sine aktivite-

ter, navnlig for så vidt angår anvendelsen af de finansielle midler, det har

til rådighed, skal tage udgangspunkt i den tyske landbrugs- og fødevare-

sektors generelle interesser

—

i henhold til reglerne i AbsFondsG finansieres gennem et obligatorisk

bidrag fra alle virksomheder inden for de berørte sektorer.

18 Et sådant organ, der er oprettet i medfør af en medlemsstats lovgivning,

og som finansieres ved et bidrag, der påhviler producenterne, kan ikke un-

der fællesskabsretten have samme frihed, for så vidt angår fremme af den

nationale produktion, som producenterne selv eller som frivillige produ-

centorganisationer (jf. i denne retning dom af 13.12.1983, sag 222/82,

Apple and Pear Development Council, Smi. s. 4083, præmis 17). Det skal

således overholde de grundlæggende regler i traktaten om frie varebevæ-

gelser, når det vedtager en ordning, som er åben for alle virksomheder i de

pågældende sektorer, og som kan have virkninger for samhandelen inden

for Fællesskabet, som svarer til dem, der følger af en ordning vedtaget af

de offentlige myndigheder.”

Endvidere fastslog Domstolen i sag C-171/11, Fra.bo, præmis 31, at et or-

gan, som ved en tysk lov havde fået kompetence til at certificere produkter

i realiteten havde kompetence til at opstille regler for, at såkaldte kobber-

fittings kunne få adgang til det tyske marked. Dette førte Domstolen frem

til at fastslå, at TEUF artikel 34 skal fortolkes således, at den finder an-

vendelse på et privat organs virksomhed på området for udarbejdelse af

standarder og certificering, når den nationale lovgivning anser produkter,

der er certificeret af dette organ, for forenelige med national ret, og dette

kan hindre markedsføringen af produkter, der ikke er certificeret af det

nævnte organ.

På baggrund af den nævnte domspraksis kan det give anledning til tvivl,

om Post Danmark A/S kan anses for et offentligt organ efter TEUF artikel

34, som kan henføres til den danske stat.

Post Danmark A/S er et datterselskab af holdingselskabet PostNord AB.

PostNord AB er et svensk aktieselskab, der ejes af den danske stat (40

pct.) og den svenske stat (60 pct.). Den danske stat og den svenske stat har

hver en stemmeandel på 50 pct. i PostNord AB. Transportministeriet har

samtidig oplyst, at den danske stat, hverken som aktionær i PostNord AB

eller som tilsynsmyndighed efter postloven har mulighed for at øve indfly-

delse på, om Post Danmark A/S opkræver et gebyr i forbindelse med hånd-

teringen af importmoms, samt i givet fald størrelsen af dette gebyr.

På den baggrund er Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at de

nævnte forhold vedrørende den danske stats ejerskab og stemmerettigheder

i relation til holdingselskabet PostNord AB ikke kan føre til, at en eventuel

gebyrfastsættelse foretaget af datterselskabet Post Danmark A/S i EU-

retlig henseende kan tilregnes den danske stat.

Det følger heraf, at det forhold, at Post Danmark A/S og eventuelt andre

transportører måtte vælge at opkræve et gebyr i forbindelse med håndte-

ringen af importmoms ved postordresalg af dansksprogede magasiner mv.

fra EØS-lande, ikke udgør en kvantitativ handelshindring i strid med

TEUF artikel 34 og dermed artikel 11 i EØS-aftalen, idet et sådant gebyr

ikke kan tilregnes den danske stat.