Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1437081_0001.png
17. december 2014
J.nr. 14-5110114
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 225 af 26. november 2014 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437081_0002.png
Spørgsmål
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at "Regeringen vil undersøge, om der kan etableres
en "ja tak til reklamer"-ordning. Det vil betyde, at kun de forbrugere, der aktivt tilkende-
giver at ønske reklamer, vil modtage dem. Ordningen er til gavn for både forbrugere,
samfundsøkonomien og miljøet." Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for de fakti-
ske forskelle for borgerne på den påtænkte ordning og på ordninger, som Post Danmarks
provision-service og FK Distributions NejTak+?
Svar
Jeg har modtaget nedenstående svarbidrag fra Erhvervs- og Vækstministeren, som jeg
henholder mig til:
”Den ”ja tak til reklamer-ordning”, som regeringen har undersøgt mulighederne for at
indføre, ville medføre, at alle borgere i udgangspunktet var afskåret fra at modtage
uadresserede reklamer, med mindre de selv havde givet aktivt samtykke hertil. Europa-
Kommissionen har overfor Erhvervs- og Vækstministeriet tilkendegivet, at ordningen
efter Kommissionens opfattelse ville være i strid med EU-retten, da den vil begrænse
udenlandske supermarkedskæder i at reklamere overfor danske forbrugere.
De to ordninger fra Post Danmark og FK Distribution, som spørgsmålet henviser til, er
private produkter, som virksomhederne selv har introduceret og selv administrerer. Pro-
dukterne giver borgere, der ikke er tilmeldt ”reklamer - nej tak”, mulighed for at vælge
hvilke tilbudsaviser, de ønsker at modtage.
Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at en tilmelding til ”reklamer – nej tak”
stadig skal respekteres - uanset hvilke produkter og ordninger, som private distributører
introducerer.”
Side 2 af 2