Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
Folketingets Skatteudvalg
Sagsnr.
2014 - 21164
Doknr.
184668
Dato
04-12-2014
Folketingets Skatteudvalg har d. 21. november 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 216
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 216:
Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 9. december
2014, som er relevante for Skatteudvalget.
Svar:
På dagsordenen for ECOFIN d. 9. december 2014 er der fire punkter med relevans for
Skatteudvalget: Moder/datterselskabsdirektivet, forstærket samarbejde om afgift på
finansielle transaktioner (FTT), rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske em-
ner, rapport om skatteemner under Konkurrenceevnepagten, og adfærdskodeks for
erhvervsbeskatning.
Moder/datterselskabsdirektivet
Kommissionen fremsatte i november 2013 et forslag til ændring af mo-
der/datterselskabsdirektivet. Rådet vedtog tidligere i år den første del af Kommissio-
nens forslag, der sigter mod at undgå dobbelt ikke-beskatning af udbyttebetalinger.
Målet er nu at vedtage den resterende del af forslaget, der gør det obligatorisk for EU-
landene at vedtage en omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af direktivet.
Ifølge formandskabets kompromisforslag skal omgåelsesklausulen til bekæmpelse af
misbrug være en obligatorisk minimumsbestemmelse, som supplerer landenes eksi-
sterende bestemmelser om bekæmpelse af misbrug. Der ventes enighed om forsla-
get.
Ændringen af direktivet vil medføre behov for, at Danmark skal indføre en omgåelses-
klausul til bekæmpelse af misbrug af direktivet.
Det skal bemærkes, at et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, at regeringen skal
fremsætte forslag om indførelse af en international omgåelsesklausul i dansk skatte-
lovgivning, snarest muligt efter der er opnået enighed i EU herom. Det skete i forbin-
delse med Forespørgselsdebatten F 7 den 2. december 2014. Omgåelses-klausulen
skal træde i kraft snarest muligt og før den tidsfrist, der vil blive fastsat i direktivet.
Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)
Situationen er fortsat, at en gruppe af EU-lande har til hensigt at indføre en skat på
finansielle transaktioner (FTT) inden for rammerne af et forstærket samarbejde. ECO-
FIN skal have en ny statusdrøftelse af sagen. Det er fortsat uklart, hvilken form for