Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
1. december 2014
Folketingets Skatteudvalg har den 14. november 2014, efter ønske fra Jan E. Jørgensen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 162 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at avisers annoncetillæg reelt undtages for
reklameafgiften – og herunder særligt kommentere Kulturstyrelsens vejledning til
ansøgning om redaktionel produktionsstøtte af 29. august 2014?
Svar:
Da reklameafgiftsloven hører under Skatteministeriets ressort, har jeg til brug for
besvarelsen af spørgsmålet om baggrunden for, at avisers annoncetillæg undtages for
reklameafgiften, bedt Skatteministeriet om et svarbidrag. Når svarbidraget foreligger,
fremsender jeg et endeligt svar.
Af Kulturstyrelsens vejledning til ansøgning om redaktionelt produktionsstøtte fremgår
det blandt andet, at rene annoncetillæg, der er fysisk adskilt fra det redaktionelle
indhold, har særskilte sidetal, og hvoraf det fremgår, at det er et annoncetillæg, ikke
inkluderes i beregningen af redaktionelt indhold. Det kan være annoncetillæg om bil,
bolig, job m.v.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2429298