Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1417532_0001.png
7. november 2014
J.nr. 14-4871146
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 10. oktober 2014 (alm. del).
Benny Engelbrecht
/ Jacob Vastrup
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417532_0002.png
Spørgsmål
”Hvilke offentlige gebyrer har været fastfrosset siden 2001, og hvor meget ville disse
gebyrer være steget, hvis de i stedet var steget med inflationen. Hvor meget ville den sam-
lede provenustigning have været?”
Svar
På baggrund af udtræk fra Statens Koncern System (SKS) kan der udarbejdes en oversigt
over statens samlede indtægter fra kontrolafgifter og gebyrer (standardkonto 13 i statens
kontoplan) fordelt på ministerområder. Det er dog herudfra ikke muligt at identificere
udviklingen i de enkelte gebyrer, herunder om de hver især er blevet reguleret eller har
været fastfrosset.
For så vidt angår kommunerne registreres indtægter fra gebyrer og afgifter på samme
budget- og regnskabskonto som en række andre indtægter, herunder visse erstatninger,
lejebetaling for grunde, arealer og inventar mv. Det er kun muligt at foretage en præcis
identifikation af en del af de kommunale gebyrindtægter i den kommunale kontoplan. Det
er tilfældet, hvor det med sikkerhed vides, at kommunerne opkræver gebyrer, og hvor
disse indtægter med stor sikkerhed kan afgrænses i datagrundlaget. Der henvises til svaret
på Finansudvalgsspørgsmål nr. 213 (alm. del) af 20. februar 2013 for en nærmere beskri-
velse.
Regionerne har på linje med kommunerne mulighed for at opkræve gebyrer. Af den regi-
onale kontoplan fremgår imidlertid ikke nogen funktioner eller grupperinger til registre-
ring af gebyrer og afgifter. Ligesom for kommunerne er det således på den baggrund ikke
umiddelbart muligt at udarbejde en præcis identifikation af indtægter fra de enkelte geby-
rer i regionernes regnskaber.
Under VK-regeringens skattestop blev fiskale gebyrer omfattet af skattestoppet og fastlåst
i nominelle termer fra 2002. Gebyrer med et fiskalt (skattemæssigt) sigte er betalinger for
ydelser, hvor betalingen udgør mere end omkostningen ved at producere den pågældende
ydelse. Fiskale gebyrer skal være hjemlet i lovgivning.
Skatteministeriet har på baggrund af ovenstående umiddelbart ikke mulighed for at svare
på hvilke offentlige gebyrer, der har været fastfrosset siden 2001, samt provenuvirkningen
heraf.
Side 2 af 2