Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1428131_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
1. december 2014
Folketingets Skatteudvalg har den 14. november 2014, efter ønske fra Jan E. Jørgensen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 158 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren bekræfte eller afkræfte samt begrunde, om ministeren er enig med
advokat Michael Honorés vurdering: "såfremt støtte til ugeaviser efter
reklameafgiftsloven skulle udelukke støtte efter mediestøtteloven og omvendt, kræver
dette udtrykkelig lovhjemmel i både reklameafgiftsloven og i mediestøtteloven"? Der
henvises til notatet fra Bech Bruun "Konsekvenserne af EU Kommissionens beslutning
9. juli 2014 vedrørende reklameafgiftsloven" omdelt til Folketingets Kulturudvalg, jf.
besvarelsen af KUU (2013-14) alm. del – spørgsmål 280.
Svar:
Jeg er ikke enig i Michael Honorés vurdering. Af Kommissionens
statsstøttegodkendelse af reklameafgiften fremgår det, at støttemodtagere under den
eksisterende mediestøtteordning ikke kan modtage støtte i form af en afgiftsfritagelse
for ugeaviser efter reklameafgiftsloven og omvendt. Denne betingelse sikres ifølge
Kammeradvokaten overholdt ved, at der i den kommende reklameafgiftslov indsættes
en bestemmelse, der garanterer, at ingen ugeaviser opnår støtte efter begge love, jf. i
øvrigt mit svar af 4. november 2014 på spørgsmål nr. 7. Jeg henholder mig til
Kammeradvokatens vurdering.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2429277